Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Gratis er stadig godt, men ikke uden omkostninger

Meget komplicerede forretningsbetingelser og arbejdsgange ved kommercielt software er gode grunde til at overveje open source.

En af de mest paradoksale, men alligevel sejlivede tendenser inden for it trives stadig: Virksomheder og privatpersoner deler i stigende grad deres vigtigste arbejde i form af kildekoden til deres programmer med hinanden. Open source kaldes det. På trods af vurdereringer i stil med ”helt overordnet er open source ikke en seriøs konkurrent til kommercielle løsninger”, som professor ved CBS Jan Damsgaard skrev sidste år i sin bog ”Den digitale omstilling”.

For nylig underbyggede den amerikanske regering sin støtte til open source ved at foreslå, at alt specialudviklet software til statslige myndigheder bliver gjort tilgængeligt for alle andre myndigheder, samtidig med at en vis andel af den udviklede kode altid bliver frit tilgængelig for alle som open source.

Dermed følger Det Hvide Hus i hælene på store it-giganter som Google, IBM, Microsoft og Apple, som alle har frigivet store klumper kildekode, så enhver kunne arbejde videre med det.

Open source er ikke det samme som dårlig kvalitet, tværtimod. Nogle af de mest udbredte tekniske platforme er alle open source. Som Googles Android, der har erobret flertallet af verdens smartphones. Android er baseret på et andet open source projekt, Linux, der er blevet et helt almindeligt operativsystem i mange virksomheders server-rum.

Vidensdelingen stopper ikke her: It-virksomhederne beskriver, hvordan deres programmer kan kaldes fra andre programmer gennem såkaldte API’er, og senest har Google meldt sig ind i Open Compute Project, hvor selskabet sammen med bl.a. Facebook og Microsoft deler viden om, hvordan man bedst bygger de enorme datacentre, som it-giganterne opfører disse år.

Selv Microsoft omfavner nu åbent open source-løsninger som Linux, selv om platformen konkurrerer direkte med virksomhedens Windows-løsning til servere. Den 7. marts annoncerede Microsoft endda, at dets SQL database snart vil kunne købes i en version, der kan køre på Linux. En helt utænkelig situation for få år siden, hvor virksomhedens daværende topchef, Steve Ballmer, kaldte Linux en ondartet kræftsvulst. Selv Ballmer har lagt stridsøksen på hylden, men sagde også forleden ifølge Reuters om Microsofts tidligere krig mod Linux: »Selskabet tjente masser af penge ved at kæmpe kampen godt«.

Med open source får teknologivirksomhederne adgang til eksterne eksperters viden og andre programmører, som kan skabe innovative løsninger, som virksomheden ikke selv er kommet på. I en tid med knaphed på dygtige it-folk kan organisationerne i sidste ende komme hurtigere og billigere frem til løsninger, som deres kunder vil sætte pris på og endda betale for.

For kunderne er fordelen ved open source i første omgang, at licenserne er gratis. Men intet i it-verdenen er gratis. Som regel er der altid en basisversion af et open source projekt, som er gratis, og en enterprise-udgave, man betaler en årlig afgift for. I prisen for den sidstnævnte version indgår også den bistand og support, som de fleste har brug for.

Samtidig får man også brug for nye kompetencer. Har man eksempelvis personale, der er eksperter i Microsofts teknologier, så kan de ikke umiddelbart tage sig af open source-produkter som Linux.

Det er nogle af disse grunde, der er årsagerne til Jan Damsgaards lave vurdering af open source. Han peger også på, at når man køber kommercielle it-løsninger, bliver man en del af et netværk bestående af andre kunder. Mens man, når man anvender et open source-produkt, bliver en del af et netværk af programmører.

Er man først gået i gang med open source, er den indledende fordel, man oplever, de enkle licensmodeller. Modsat er licensreglerne for kommercielle softwareprodukter ofte så indviklede, at ingen helt kan gennemskue dem. Heller ikke leverandøren selv.

Og får man et kontrolbesøg af en revisor udpeget af it-leverandøren, kan der let vente en stor regning. For ud over at forstå de komplicerede licensregler, skal man også selv dokumentere, hvad man har købt. Det holder leverandører af lukket software ikke styr på (!).

Så selv om man gør sit allerbedste for at leve op til reglerne for almindeligt software, kan man komme til at misligholde dem. Derfor er store virksomheder nød til at bruge mange ressourcer og penge til specialsystemer alene for at være sikre på, at de overholder licensreglerne.

De uhyrligt komplicerede forretningsbetingelser og arbejdsgange ved kommercielt software er med andre ord gode grunde til at overveje open source.

Dertil kommer alle de andre fordele i form af lavere anskaffelsespris og løbende videreudvikling.

Men gratis at bruge, det er open source produkter alligevel ikke, når man ser på det samlede regnskab.

BRANCHENYT
Læs også