Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Carlsberg skal udnytte sin historiske arv

Kommentar: Fondsejerskabets sociale og videnskabelige profil skal slibes skarp og udnyttes kommercielt. Men ledelsesstrukturen i ølgiganten skal alligevel moderniseres.

Bestyrelsesformand for Carlsberg Flemming Besenbacher (tv.) skåler med adm. direktør Cees 't Hart og brygmester Jan Lund (th.) i den genbryggede 133-årige fader af al lager-øl. Det var en videnskabsmand fra Carlsbergs Laboratorium, der rendyrkede gæren og dermed skabte fundamentet for moderne ølbrygning.   Foto: Tara Nurin

Køb en Carlsberg og støt videnskaben. Drik en Tuborg og dyrk kulturen. Nyd en Somersby og hjælp det samfundsgavnlige fællesskab. Danskerne ved det godt, men de tænker næppe over, at nationalbryggeriets storaktionær og kontrollerende ejer er Carlsbergfondet, hvis formål ud over at eje Carlsberg er at fremme kulturel nytænkning, socialt ansvar og videnskabelige landvindinger.

Historien om Carlsberg er fortællingen om en rivalisering mellem fader og søn, to driftige iværksættere, der ender med at give deres livsværk tilbage til samfundet i form af en fond. En af fondens helt store satsninger er Carlsberg Laboratorium, der i denne uge har fejret sit 140 års jubilæum, mens Glyptoteket og det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot også i dag støttes af fonden...

Læs også