Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Henrettelse tog livet af frihandelsaftale

Kommentar: Med henrettelsen af en morder i Singapore blev tæppet trukket væk under en længe ventet frihandelsaftale mellem EU og ASEAN-landene.

I fredags blev en 32-årig dødsdømt morder hængt i Singapores Changi Prison.

Det var ikke kun dårligt nyt for manden og hans familie. Det var også dårlige nyheder for tilhængere af den frihandelsaftale, der er indgået mellem Singapore og EU. Den skulle have været trådt i kraft for længst, men bliver nu næppe nogensinde realiseret.

Problemstillingen ligger i, at EU forbinder sine frihandelsaftaler med en række humanitære konventioner, som ikke direkte har noget med handel at gøre. Det var et af problemerne, da EU mellem 2007 og 2009 forsøgte at lave en aftale med hele ASEAN. Da de forhandlinger kollapsede, vurderede bureaukraterne i Bruxelles, at det ville være nemmere at strikke en aftale sammen med et enkelt land og bruge den som opskrift for resten.

Singapore var oplagt. En åben, aktiv økonomi. Overskuelig og begrænset. En af EU's største handelspartnere i regionen i kraft af en af verdens største containerhavne og med omkring 10.000 europæiske virksomheder repræsenteret.

Forhandlingerne blev indledt i 2010. Man fandt hurtigt ud af at dele dem op i to spor. Et handelsteknisk og et humanitært. Aftalerne om told og afgifter var hurtigt overstået. Tilbage stod Singapores dødsstraf som den mest følsomme humanitære knast.

Det ligger nu reelt fast, at de aftaler ikke har nogen fremtid for sig i virkelighedens verden – med mindre der sker dramatiske forandringer bag kulisserne i EU eller de ti ASEAN-lande.

Som selvstændig nation arvede Singapore dødsstraffen fra den britiske kolonimagt og udbyggede den med en automatik, så der var dødsstraf uden mulighed for benådning for mord og narkotikasmugling af visse præcist fastsatte kvanta.

Efter en række dybt hemmelige forhandlinger lykkedes det at finde et kompromis, som alle kunne leve med. Singapore bøjede reglerne, så alle på dødsgangen fik muligheden for at blive stillet for en dommer, der som noget nyt fik mandat til at forvandle straffen til livsvarigt fængsel. En efter en fik de dømte deres straf ændret til en livstidsdom, mens politikerne forsikrede befolkningen, der massivt støtter dødsstraf, at denne straffeform ikke var afskaffet.

Undtagelsen – og dokumentationen – kom, da to heroinsmuglere ikke ønskede at undslippe galgen. Retten måtte gå sin gang, og de blev hængt i juli 2014.

Dermed var EU's interne position undermineret, og frihandelsaftalen fik det første stød.

Den var reelt forhandlet færdig allerede i december 2012, og med processen ved domstolene var vejen banet for en hurtig ratificering.

Imidlertid nåede aftalen ikke igennem EU-systemet inden EU-valget i sommeren 2014 og blev derfor først officielt underskrevet i oktober 2014. Men med eksekveringen af dødsdommen over de to heroinsmuglere var skaden allerede sket.

Den bureaukratiske Bruxelles-løsning på mølposen blev at sende aftalen til EU-domstolen for at få en vurdering af, om den skal godkendes af hvert enkelt land. En af præmisserne for denne, som alle andre frihandelsaftaler, er ellers, at de ligger i EU regi og ikke hos det enkelte medlemsland. Med den udvikling og den seneste eksekutionen er det reelt givet, at aftalen ikke vil blive ratificeret i nogen overskuelig fremtid – uanset om den ryger videre til kommissionen, ministerrådet og parlamentet eller først skal en tur forbi samtlige medlemslandes parlamenter.

En aftale af denne type har en vis tidshorisont. Verden forandrer sig, og elementer forhandlet på plads i 2012 kan være utidssvarende allerede i dag – og helt forældede om 2-3 år. Alene tidshorisonten lægger aftalen som helhed i ruiner.

Singapore har forsøgt at skubbe til sagen. Premierminister Lee fik offentlig støtte fra kansler Merkel under sit besøg i Tyskland tidligere i år.

Singapore har desuden oprettet en gruppe i EU-parlamentet, ”The friends of Singapore”, blandt andet med det formål at presse på for en ratificering. Men med sagen sendt til domstolen har hverken Merkel eller Singapores venner nogen indflydelse.

Isoleret set kunne både EU og Singapore godt leve uden en aftale. Det helt store problem er, at den skulle være brugt som rollemodel for tilsvarende aftalekomplekser med de øvrige ASEAN-nationer. Separate forhandlinger mellem EU og Malaysia, Thailand og Vietnam befinder sig på forskellige stadier, mens forhandlinger med stormagten Indonesien træder vande på syvende år. Det ligger nu reelt fast, at de aftaler ikke har nogen fremtid for sig i virkelighedens verden – med mindre der sker dramatiske forandringer bag kulisserne i EU eller de ti ASEAN-lande.

Læs også