Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Dong-forargelsen skygger for det sande milliardtab

Det er nemt at være bagklog i forhold til frasalget af Dong. Og Finansministeriet undervurderede helt sikkert Goldman Sachs. Men faktisk er der et helt andet og markant større milliardtab, som drukner i debatten.

Børsnoteringen af Dong Energy er på vej ind i sin slutfase. Det fyger med beskyldninger om et økonomisk svigt fra politikerne, som har foræret store værdier til Goldman Sachs, siges det. Uanset hvor meget kød der er på det ben, er det dog for intet at regne mod det svigt og værditab, som Danmark har lidt de seneste 10 år, hvor væksten har været historisk lav.

Det fyger med beskyldninger i Dong-debatten. Ugerningen går på, at politikerne i 2013 lod Goldman Sachs komme med ind i ejerkredsen af Dong på alt for lukrative vilkår. Goldman Sachs kan nu - i lighed med de andre ejere - se, at deres ejerandel er blevet rundt regnet fordoblet i værdi på tre år. En værdistigning som ikke kan matches af eksempelvis en aktieinvestering i Novo Nordisk i samme periode.

Dong blev forgæves forsøgt solgt og børsnoteret i 2008. Angiveligt på grund af markedsuro. Vrøvl, mener jeg. Det skyldes derimod, at politikerne forsøgte at sælge Dong til en pris, som markedet ikke var villige til at betale inklusive en meget høj gæld. Dong var i 2013 mindre værd end i 2008. Dong var udfordret. Det skal prisen afspejle.

Netop intermezzoet i 2008 kan have spillet en rolle for forløbet med Goldman Sachs i 2013/2014. Gælden var for stor, og selvom den grønne omstilling var i gang og havvinden begyndt at snurre lystigere, var konturerne af en global markedsdominerende havvind udbyder med 25 pct. markedsandel ikke synlig.

Jeg forstår dog fortsat ikke, at politikerne og finansministeriet blev så overraskede over Goldman Sachs’ styrke. Alle der beskæftiger sig med investering burde vide, at de er dygtige, topprofessionelle og ekstremt godt forberedte, når de gør noget. Poul Nyrup har sagt det præcist: Hvis man vil spise kirsebær med de store, skal man være dygtig. Når man møder Ronaldo & Co i Madrid, skal man virkelig være velforberedt – særligt hvis man har et mandskab som Brøndby.

Politikerne svigtede, siger kritikerne. Det er korrekt, at processen blev unødigt mørkelagt. Hvis man skal være politisk venlig, kan man sige, at frygten for en gentagelse af 2008 var reel hos nogen. Hvis ikke Dong blev rekapituleret dengang, kunne det blive dyrere efterfølgende med den indirekte konsekvens at den grønne omstilling kunne blive forsinket og strømmen i stikkontakten stige.

»Staten burde have udstedt obligationer og skudt penge ind,« siger kritikerne. Korrekt siger jeg, mens jeg har nogen af kritikerne mistænkt for at se mest i det gyldne bakspejl. Den politiske realitet er, at politikere ikke tænker i nutidsværdier og cash flow, når de tænker på afkast, men derimod om penge til anlæg af cykelstier, sygehuse og muligheden for at markere sig i sager, der i størst muligt omfang sikrer dem genvalg. Politik og økonomi er sjældent to sider af samme sag, og hvis det var så tydeligt, at staten skulle skyde flere penge ind, hvorfor var der så ikke flere politikere, der råbte det?

Ingen kan med rimelighed sige, at de i 2013 med sikkerhed kunne vide og se, at det eventyr som Anders Eldrups guldfugle startede, og som paradoksalt nok endte med at blive deres Waterloo, syv-otte år senere udgør 75 pct. af værdiansættelsen i forbindelse med Dongs børsnotering. De var meget forud for deres tid. Timing er alt.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

Ingen kan med rimelighed sige, at de i 2013 med sikkerhed kunne vide og se, at det eventyr som Anders Eldrups guldfugle startede, og som paradoksalt nok endte med at blive deres Waterloo, syv-otte år senere udgør 75 pct. af værdiansættelsen i forbindelse med Dongs børsnotering. De var meget forud for deres tid. Timing er alt.

Goldman Sachs har tjent 8-10 mia. på at være med til at gøre kagen større. 82,1 pct. af Dong er stadig på danske hænder, og Danmark kan glæde sig over værdiskabelsen og den smukke svane, som Dong har udviklet sig til at være.

Den spildte mælk og de 8-10 mia. kr., som Goldman Sachs tjener og fører ud af landet, er dog intet at regne mod, hvad det koster os alle sammen, at Danmarks vækst har stået stille de sidste 10 år. Hvis man måler bruttonationalproduktet i forhold til indbyggertallet, ligger vi aktuelt ca. 10 pct. under niveauet fra 2006.

Hvis BNP pr. indbygger havde fulgt den svenske udvikling, ville Danmark være 185 mia. rigere i nationalregnskabet i 2016. Det beløb er ca. 20 gange Goldman Sachs’ pengetyveri.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

Finanskrisen har været hård ved den danske økonomi. I modsætning til eksempelvis Sverige er vi aldrig kommet over den. Hvis BNP pr. indbygger havde fulgt den svenske udvikling, ville Danmark være 185 mia. rigere i nationalregnskabet i 2016. Det beløb er ca. 20 gange Goldman Sachs’ pengetyveri.

Det er et svigt af dimensioner, og skyldes ikke kun men også politikernes manglende vilje til at fremtidssikre samfundet med reformer, m.v. Dongs børsnotering er blevet den naturlige prügelknabe, fordi det er tydeligt, hvem som har svigtet.

Det er ærgerligt, hvis staten har solgt for billigt. Det er derimod en katastrofe, at det danske nationalprodukt bumper derudaf i slæbegear. Vi mangler 185 mia. Hvem skal betale dem?

BRANCHENYT
Læs også