Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

For meget ligemageri i det danske uddannelsessystem

Det ville være et kæmpe aktiv, hvis det rygtedes, at Danmark er et godt land at bo i for højtuddannede.

Udviklingen af en talentstrategi er en af de allervigtigste politiske opgaver for at øge væksten, og for at sikre et internationalt, konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kan skabe den velstand, der finansierer den velfærd, som så mange efterspørger og nyder godt af.

Et land som Danmark skal leve af talenter. Vi kan ikke konkurrere på omkostninger. Den sandhed er så bredt accepteret, at den let bliver overhørt. Sådan er det i hvert fald, hvis man kigger på de seneste års politiske beslutninger. De er alt for uambitiøse, både når det handler om at udvikle og pleje de talenter, vi selv kan fostre, og når det handler om at tiltrække talenter udefra. Og Danmark er udfordret. Vi daler i internationale målinger af produktivitet og effektivitet, og der er ikke skabt en ny dansk virksomhed med over 1.000 ansatte de sidste 20 år.

Udviklingen af en talentstrategi er en af de allervigtigste politiske opgaver for at øge væksten, og for at sikre et internationalt, konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kan skabe den velstand, der finansierer den velfærd, som så mange efterspørger og nyder godt af.

Der er mindst to sider af en talentstrategi: For det første skal vi blive langt dygtigere til at udvikle og pleje talenter i vores uddannelses- og forskningssystem. Om blot ni år vil Danmark mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, tusindvis af it-specialister og dygtige håndværkere og industriarbejdere. Og allerede nu er forholdet mellem udbud og efterspørgsel på kompetencer så skævt, at det skaber problemer for store dele af dansk erhvervsliv.

For det andet skal vi blive langt bedre til at tiltrække udenlandske talenter – og særligt nu på den korte bane, hvor vi mangler talenter med de rette kompetencer i det danske uddannelsessystem.

De politiske beslutninger bidrager desværre ofte til det modsatte. Det gælder f.eks. fremdriftsreformen på de videregående uddannelser, der hæmmer de talentfulde studerendes mulighed for at rejse, arbejde og starte egen virksomhed, og det gælder opjusteringen af, hvor meget udlændige skal tjene, før de må komme til Danmark.

I 2005 stod Microsofts danske udviklingscenter med 80 ubesatte stillinger. Det gav anledning til at overveje, hvorvidt centret overhovedet skulle ligge i Danmark. Men en fokuseret indsats for at tiltrække dygtige udenlandske kandidater lykkedes så godt, at centret i dag beskæftiger 43 forskellige nationaliteter og netop nu er i gang med at ansætte flere medarbejdere.

Også Carlsberg Research Laboratory er et eksempel på et forskningscenter, der til gavn for dansk økonomi tiltrækker højt kvalificerede kandidater fra 16 forskellige lande.

I dag oplever mange virksomheder massiv mangel på talenter, og den demografiske udvikling forværrer problemet, fordi vi får flere ældre og færre yngre i de kommende år.

Det er ikke givet, at Microsofts udviklingscenter eller andre videnbaserede virksomheder skal ligge i Danmark. De bliver placeret dér, hvor der er bedst adgang til talent. Men det bør være i Danmark! Vores chance er at have de mest talentfulde medarbejdere, som kan skabe attraktive produkter og tiltrække internationale investeringer, og som samtidig kan medvirke til at skabe næste generation af virksomheder.

En strategi for tiltrækning af udenlandske talenter indebærer bl.a. fokuseret branding af Danmark, let og rigelig adgang til internationale skoler og gymnasier samt imødekommende og enkle integrationsprocesser. Vi skader os selv, når en afghansk it-ingeniør, der er flyttet til Danmark for mange år siden og i dag er dansk statsborger, oplever massive problemer og bureaukrati, når hans ægtefælle skal hertil. Og det ville være et kæmpe aktiv, hvis det rygtedes, at Danmark er et godt land at bo i for højtuddannede, bl.a. fordi vores samfund er sikkert, med et rent miljø, og vi har gode vuggestuer og børnehaver, så begge ægtefæller kan få deres faglige ambitioner på arbejdsmarkedet indfriet.

Nogle vil sige, at de udenlandske talenter snupper danskernes job. Men de skaber faktisk job. Konsulenthuset BCG har beregnet, at Danmark skal øge arbejdsstyrken med 270.000 personer frem til 2030 og samtidig øge produktiviteten med 1,9 pct., hvis vi skal have 2,5 pct. vækst om året og bevare den nuværende balance mellem arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. På nordisk plan er tallet 1,7 millioner. Så frygt for jobtyveri er mildest talt at vende tingene på hovedet.

Det ville være et kæmpe aktiv, hvis det rygtedes, at Danmark er et godt land at bo i for højtuddannede.

Det vigtigste er selvfølgelig, at vi også selv uddanner talenter til det danske samfund. Men i Danmark har kvantitet taget magten fra kvalitet på uddannelsesinstitutionerne. Vi belønner de videregående uddannelser for at få så mange igennem så hurtigt som muligt. Den banebrydende forskning bliver ikke prioriteret højt nok, i stedet bruger universitetsledelserne for megen energi på at konkurrere mod hinanden. Det er deres ansvar, men det er også konsekvensen af finansieringsmodellen for universiteterne.

Danske universiteter – og der er virkelig mange i forhold til vores størrelse – burde konkurrere med Berlin, Hamborg, Singapore, Harvard og Cambridge om at producere de bedste talenter. Målet skal være at øge antallet af talenter i den globale elite.

Der er i de senere år gået for meget ligemageri i det danske uddannelsessystem. Når vi i dag i visse kommuner optager 50, 60 eller 70 pct. af en ungdomsårgang på gymnasiet, falder det faglige niveau. Og det forplanter sig på de næste uddannelsestrin. Vi bliver nødt til at erkende, at vi skal have etableret et mere fleksibelt uddannelsessystem med elitespor for de allerbedste.

Vi står på tærsklen til den fjerde industrielle revolution, hvor it bliver integreret i alt, og det eneste, der er konstant, er forandring. Det er derfor nødvendigt, at alle elever stifter bekendtskab med kodning og datalogi allerede fra første klasse. Det kræver naturligvis et kompetenceløft hos lærerne, herunder måske, at der lukkes op for andre faggrupper i folkeskolen. Tidlig start og et højt fagligt niveau er den sikreste vej til, at alle unge, ikke kun studerende inden for naturvidenskab, får digitale kompetencer.

Talent findes ikke kun i den akademiske verden. Danmark har også brug for dygtige smede, tømrere, svejsere og elektrikere. Vi får ikke nok dygtige håndværkere, når så få efterhånden går erhvervsuddannelsesvejen. Læs bare om potentialet i Produktivitetskommissionens rapport. Derfor bør en talentstrategi også rumme ambitioner om at løfte hele erhvervsuddannelsesområdet imagemæssigt og kompetencemæssigt.

Selvfølgelig kan man ikke med præcision regne ud, hvor mange it-ingeniører med en særlig faglig profil, vi har brug for om 10 år. Men vi ved med stor sikkerhed, at der er brug for flere it-specialister, ingeniører og kandidater med sundheds- og naturvidenskabelig baggrund. Og fokuserer vi uddannelserne på dyb kernefaglighed, kan vi langt lettere udbygge deres kompetencer, så de matcher konkrete fremtidige behov.

Danmark har masser at byde på. Se på FN’s nye bæredygtighedsmål og match dem med, hvad vi kan på områder som klima, vand, fødevarer og kønsligestilling. Tag med en kinesisk delegation på besøg i den danske folkeskole og oplev, hvordan de misunder os børnenes kreativitet, kritiske sans og selvstændighed. Det skal vi bygge på og være stolte af. Men det må ikke blive en sovepude.

Industrisamfundets logik om masseproduktion har gjort os alle rigere. Men vi er nu på vej ind i den fjerde industrielle æra, hvor forandringerne sker eksponentielt, og hvor vi hele tiden må udfordre os selv. Vi skal jagte teknologiske kvantespring – det er ikke nok blot at optimere. Det kræver talent. Og lykkes vi ikke, gør andre. Status quo er ikke en mulighed. Er man i tvivl om det, kan man læse op på historien om Kodak.

Derfor er der brug for en national talentstrategi. Og det haster.

Af Flemming Besenbacher, professor, formand for Carlsberg og Charlotte Mark, adm. dir. for Microsoft Development Center.

BRANCHENYT
Læs også