Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ledere skal erkende egne svagheder

Vi har en ledelseskultur, som fastholder ledere i at prioritere faglig viden og analyser over selvindsigt og selverkendelse.

Vejen til gode resultater for en virksomhed er ofte koblet sammen med evnen til som leder at forstå sig selv og sin organisation. Foto: Steve Scott/Ikon Images

At håndtere en stadigt mere kompleks virkelighed er et vilkår for mange ledere. Kompleksiteten består af forskellige og gensidigt afhængige elementer som f.eks. stadigt mere globaliserede markedsstrukturer, teknologiske landvindinger, foranderlige rammebetingelser og nye generationer af medarbejdere, der stiller krav om, at arbejdspladsen bidrager til deres personlige udvikling og identitetsskabelse.

For ledere betyder det, at de skal kunne overskue, gennemskue og jonglere med mange dagsordner i spændingsfeltet mellem forskellige interesser, relationer og personer.

Selvom få siger det åbent, bliver det i fortrolige samtaler tydeligt, at mange ledere på alle niveauer i både store og små organisationer, føler sig usikre, udfordret og ofte utilstrækkelige.

Men det er ikke de stressreaktioner, der i stigende grad affødes af utilstrækkeligheden, som denne artikel handler om. Det er om den rygmarvsreaktion, som mange ledere griber til, når de forsøger at håndtere kompleksiteten gennem tilegnelsen af yderligere viden, analyser, værktøjer og modeller – enten ved at investere i analyser eller i uddannelse, hvad enten det er en markedsanalyse, en MBA eller et projektlederkursus.

Beslutningerne om at investere i uddannelse eller analyser og dermed tilføre virksomheden mere viden er for så vidt rationelle og bygger på en antagelse om, at hvis blot vi ”ved nok” om vores marked, vores kunder, vores produkter, vores konkurrenter og vores værdikæde – ja, så har vi muligheden for at reducere kompleksiteten, opnå kontrol og forudsige, hvilke beslutninger der er de rigtige og bringer virksomheden i den ønskede retning.

Hvis vi kigger bare en lille smule efter, kan vi se, at uanset hvor mange analyser vi køber os adgang til, og uanset hvor mange eksamensbeviser vi erhverver os, så er mængden af relevant viden langt større end noget menneske eller nogen organisation kan kapere.

Dertil kommer, at kompleksitetens følgesvend hedder forandring, hvilket betyder, at aldrig så snart blækket på eksamensbeviset er tørt eller det sidste punktum i seneste analyse er sat, før den virkelighed, de forsøger at indfange, tager sig anderledes ud.

Hvis vi som ledere deltager i kapløbet om nyeste viden og analyser, som vejen til indsigt, beslutninger og resultater, er der kun én ting, som er helt sikkert; det kapløb er tabt på forhånd. Men hvor ligger vejen til resultatskabende ledelse så?

Med en længere forskningsmæssig baggrund i bagagen er jeg selv stærk tilhænger af og har stor interesse i at tilegne mig viden og derigennem skabe nye perspektiver på og forståelser af verden og de mulige måder, vi kan tilgå den.

Jeg er helt med på, at behovet for dyb indsigt og specialistviden er uundværlig i de fleste virksomheder, og jeg tror fuldt og fast på, at uddannelse er både vigtig og nødvendig. Men jeg må samtidig konstatere, at vejen til gode resultater oftest er koblet sammen med evnen til som leder at forstå sig selv og sin organisation.

Jeg sigter her til lederens evne til at forstå og håndtere egne stærke og svage sider og evnen til at bringe det bedste frem og forløse potentialet i sine medarbejdere. Det lyder ganske banalt. Bortset fra at alle, der har prøvet at have det ledelsesmæssige ansvar for andre mennesker og få dem til at arbejde sammen i fælles retning om at skabe resultater, ved, at det hverken er let eller banalt.

Og netop derfor kan det undre mig, at ledernes svar på kompleksitet og følelsen af ledelsesmæssig usikkerhed ofte består i investeringer i uddannelse og analyser. Det kan undre, at uddannelse fortsat har forrang frem for dannelse, og at faglig viden vægtes over selvindsigt og evnen til at forstå sine medmennesker.

Og så alligevel – i en verden hvor beslutsomhed, handlekraft, resultatorientering og selvtillid udgør en væsentlig del af det herskende ledelsesideal, ligger det ikke lige for, at ledere åbent erkender deres usikkerhed og rådvildhed.

Med andre ord har vi en ledelseskultur med tilhørende idealer, som fastholder ledere i at prioritere MBA’en frem for at se deres egen sårbarhed, tvivl og deres begrænsninger i øjnene og turde at bruge de indsigter til at forme sig selv til en autentisk leder, der kender sig selv og hviler i sig selv, som den man nu engang er.

Men efter min bedste overbevisning er det her, man skal lede efter, i hvert fald dele af den hellige gral, hvis gode ledelsesmæssige resultater er målet.

Af Sofie Møller Bjerrisgaard, ph.d. Business Studies, seniorkonsulent ved Mercuri Urval.

BRANCHENYT
Læs også