Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Kære bank: »Hvis du var en ludobrik, ville du så være slået hjem nu?«

Massive fremskridt indenfor finansiel teknologi og nye innovative startups truer med at sende de gammeldags banker på møddingen.

Spørgsmålet stammer fra en af dansk komediefilms største succeser: 'Den Eneste Ene' fra 1999. Men spørgsmålet er ligeså relevant at stille banker verden over i 2016. Bankerne føler sig helt sikkert ikke som ludobrikker. Ej heller som Blockbuster – den nu hedengangne videotjeneste, der blev totalt udkonkurreret af digital streaming, fordi tjenester som Netflix bare gør det nemmere og billigere. Alligevel er det netop det, bankerne er. Eller måske snarere: Det er, hvad de er i fare for at blive. Banker verden risikerer at blive slået tilbage til start ligesom Blockbuster.

Årsag? Blockchain-teknologien. Teknologien betyder, at vi mennesker med stor sikkerhed kan udveksle værdi mellem hinanden. Det har bl.a. fået den danske entreprenør Anders Hviid til at tale om, at blockchain vil have samme betydning for udveksling af værdi, som internettet har haft for udveksling af information. Teknologien bryder bankernes mangeårige monopol på sikkerhed i forbindelse med værdiudveksling. Med blockchain er sikkerheden indbygget i valutaen – fremfor at ligge i en bankboks i et skjult og godt bevogtet baglokale bagerst i banken.   ..

BRANCHENYT
Læs også