Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Gode gaver kan være lidt for gode

Offentligt ansatte med it-indkøbsansvar må aldrig modtage hverken direkte eller indirekte gaver. Bl.a. den nuværende Moderniseringsstyrelse har igen og igen gentaget budskabet. Åbenbart for døve ører – både hos kunder og leverandører.

»Det kan godt være, at det bare er mig, der er gammeldags, men er det mon ”korrekt” og ”klogt” at man tager imod en middagsinvitation fra en potentiel leverandør?«

Maildialogen glødede i min organisation, da det kom frem, at et it-firma, som var interesseret i en ordre, ville invitere projektdeltagerne på en middag. For hvor går grænsen egentlig, når man er tæt på en vigtig indkøbsbeslutning?

27 nuværende eller tidligere offentligt ansatte i så prominente organisationer som Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Kriminalforsorgen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet, DSB og Københavns Kommune har tydeligvis overskredet grænsen. I sidste uge blev de sigtet for bestikkelse af Bagmandspolitiet eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som det hedder i dag.

Herudover er fem ansatte i Forsvaret også blevet sigtet for samme forhold af Forsvarets Auditørkorps.

Alle er anklaget for at have modtaget bestikkelse i form af it-udstyr til en værdi af mellem 4.000 og 50.000 kr fra den norske it-virksomhed Atea.

Man skulle ellers tro, at ansatte, som arbejder steder som Rigspolitiet eller Rigsadvokaten, er inde i reglerne. Eller at deres leverandør er det. Det var ingen af dem åbenlyst ikke.

Embedsmænd må i udgangspunktet aldrig modtage gaver. Undtagen helt symbolske lejlighedsgaver ved mærkedage og lignende. For der må ikke kunne rejses tvivl om offentligt ansattes saglighed og upartiskhed.

Reglerne for gaver til offentligt ansatte er ellers meget enkle og helt klare, siden Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner i 2007 udgav deres fælles vejledning ”God adfærd i det offentlige”. Den indeholder et helt kapitel om gaver.

Budskabet i retningslinjerne er følgende: Embedsmænd må i udgangspunktet aldrig modtage gaver. Undtagen helt symbolske lejlighedsgaver ved mærkedage og lignende. For der må ikke kunne rejses tvivl om offentligt ansattes saglighed og upartiskhed.

For ansatte, der har med indkøb at gøre, er reglerne endda strammere. Disse må end ikke benytte sig af rabatter hos leverandører, hvis ”rabatten er tilbudt den ansatte i kraft af ansættelsesforholdet”. Eller sagt på en anden måde: Offentligt ansatte med it-indkøbsansvar må aldrig modtage hverken direkte eller indirekte gaver.

Siden 2007 har bl.a. den nuværende Moderniseringsstyrelse igen og igen gentaget budskabet. Åbenbart for døve ører – både hos kunder og leverandører.

De seneste sigtelser er udløbere af den store sag for et år siden, hvor seks af de sigtede i forbindelse med en bestikkelsessag i Region Sjælland endda blev varetægtsfængslet. Siden da har Atea med egne ord haft et omfattende samarbejde med Bagmandspolitiet, som fandt frem til, at andre også kan have modtaget bestikkelse.

Atea skriver i en pressemeddelelse efter de nyeste sigtelser:

»Atea har nultolerance over for bestikkelse. Virksomhedens etiske retningslinjer er blevet opdateret, og alle medarbejdere er eksamineret i dem.«

Bemærk at første sætning er skrevet i nutid. Den lyder da også noget mere regelret end den rådne praksis, de mange sigtelser antyder.

Det er ikke, fordi Danmark er ved at udvikle sig til et gennemkorrupt land, tværtimod. Igennem årene har Danmark fået topplaceringer i Transparancy Internationals vurdering af, hvor lidt korrupte, vi er. I 2015 – året hvor den første del af Atea-skandalen blev afsløret – fik vi endda en flot første plads.

Men helt tydeligt har der været tale om en skidt udvikling i forholdet mellem Atea's sælgere og deres kunder. Det kan være begyndt i det små med at låne udstyr til test. Og så endt på den forkerte side af lovgivningen, ved at medarbejderne har beholdt udstyret bagefter. Eller udstyret kan have været givet som en egentlig gave. Vi ved det ikke, for ingen er dømte endnu. Heller ikke de sigtede fra den oprindelige sag fra sidste år. Her var der ifølge sigtelserne tale om gaver i en hel anden kaliber i form af eksempelvis en dyr tur til Dubai med lidt eller intet fagligt indhold, som Atea havde inviteret kunder med på.

Private ansatte er ikke underlagt de samme, stramme gaveregler som offentlige embedsmænd. Men de tilsvarende hensyn bør gælde: Der må aldrig herske tvivl om, hvorfor en given indkøbsbeslutning er taget. Det er både i sælgers og købers interesse.

Derfor endte jeg med at skrive i maildialogen om middagsinvitationen, at »man som indkøber aldrig bør modtage gaver fra en potentiel leverandør. Heller ikke i form af middage o.lign.«

Det er en praksis, jeg har fulgt i en del år nu. Men skal jeg dømme på antallet af invitationer til frokoster, middage eller arrangementer med diminutivt fagligt indhold, jeg stadig modtager, er jeg ret alene med den holdning. Det er ikke kun Atea, der har lidt for gavmilde sælgere, er min oplevelse.

BRANCHENYT
Læs også