Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Verdens dyreste skibakke: Affalds-skandaler må stoppes

Kommentar: Det er på høje tid at få mere kompetente bestyrelsesmedlemmer ind i forsyningsselskaberne og lagt godkendelse af større investeringer ud til uvildige myndigheder. 

Skraldekamp for milliarder
Byggeriet af det nye forbrændingsanlæg på Amager med en skibakke på taget skrider hurtigt frem. Men der er reelt ikke brug for det. Foto: Rune Aarestrup Pedersen Søren Linding, erhvervskommentator.

Galskaben må snart få en ende. Det er ubegribeligt, hvor mange politiske krumspring, der skal til for at få de økonomiske ender til bare at kunne se hinanden i det håbløst overflødige monsterbyggeri af en ny forbrændingsovn på Amager, populært kaldet Amager Bakke. Advarslerne var høje, grænsende til det skingre, da fem hovedstadskommuner i 2012 gav lånebevillingen til et nyt stort forbrændingsanlæg med en arkitektonisk skibakke på taget.

Kritikerne fik ret. Der er ganske enkelt ikke brug for anlægget. København har ikke tilstrækkelig affald og slet ikke i fremtiden. Det kan ikke undgå at blive en solid underskudsforretning – også selv om der i uhørt stil og imod alle politiske aftaler brændes andre landes affald af i Amager Bakke. Det er tilsyneladende blevet en nationalsport, da tal fra Miljøministeriet viser, at 20 ud af 26 danske forbrændingsanlæg i 2015 fyldte ovnene med importeret affald. Det giver ingen mening - og slet ikke på længere sigt...

BRANCHENYT
Læs også