Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Et anderledes år helt i forandringens tegn

Swipp og bestikkelsessagerne hos Atea blev årets store it-fusere. Pokemon Go og disruption var blandt de godt ting på it-området.

En kortfattet sms mindede mig om en af de to vigtigste it-fusere i 2016 kåret af Computerworlds læsere.

”Vi har valgt at afslutte samarbejdet med Swipp og opsiger derfor din Swipp-aftale pr 28/2-2017.”

Så enkelt kan det siges af den bank, som valgte at være den første til at forlade den synkende skude. Som man kunne læse i nærværende medie, vil det få konsekvenser ikke bare for Swipp, men også for Nets.

Virksomheden får fornyet konkurrence fra Mobilepay, som ikke bare kan tage store bidder af eksisterende guldårer som kortgebyrer og Betalingsservice, men også en endnu større luns af omsætningen fra det kommende mobile dankort.

Den anden favorit til årets it-fuser, bestikkelsessagerne hos Atea, er også tydelig i min indbakke. Skal jeg dømme efter min egen oplevelse, ser det ud til, at der endelig er gået en renselsesbevægelse gennem den danske it-branche: Det er slut med flotte (jule)gaver, invitationer til overdådige gourmetarrangementer med minimalt fagligt indhold og endda fysiske julekort. Undtagen for det sidstnævnte kan jeg kun byde udviklingen velkommen. Der må ikke være tvivl om, hvorfor en indkøbsbeslutning bliver taget.

Det var Retten i Glostup enig i, da der blev udmålt straffe i de første, mindre sager i Atea-skandalen: To blev idømt ubetinget fængselsstraf på hhv to og fire måneder. I begge tilfælde havde de modtaget gratis it-udstyr eller haft mulighed for at købe det for billigt. Nogle af forseelserne var i beløb mindre end omkostningen til en dyr middag.

De mindre sager er resultatet af Ateas samarbejde med myndighederne efter den store Atea-bestikkelsessag i Region Sjælland, som blev anmeldt i forsommeren 2015, men stadig efterforskes.

Heldigvis skete der da også meget godt på it-området i 2016. Skal man dømme efter danskernes søgning på Google, var det mest populære emne Pokemon Go. Sommerens store mobil-dille, som lokkede teenagere i hidtil usete mængder ud på gader og stræder for at fange virtuelle, farverige Pokemons med deres smartphones.

Nogle mente, at det ville betyde, at spillerne fik meget mere motion. Det var også korrekt, fandt forskere fra Harward ud af, rapporterede Techcruch. Spillerne gik knap 1.000 skrift mere om dagen, når de installerede spillet, end dem, der ikke spillede det. Men den effekt holdt kun i seks uger. I takt med at spillerne blev trætte af Pokemon Go, forsvandt de ekstra skridt. Der skal mere end et smart spil til at forvandle en værelsesrotte til en friluftsfanatiker.

Hvis der var en forretningskategori over de mest populære Google-søgninger i 2016, så ville ordet ”disruption” helt sikkert løbe med sejren. Jeg kan ikke mindes, at et begreb har fænget så hurtigt hos så mange lige fra teknologi-prædikanter til politikere.

Selv Politikens læsere blev forleden præsenteret for en hel forside om disruption, herunder omtale af regeringens nyligt nedsatte disruptionråd. Men det er jo Politiken, så på selve forsiden blev der plads til dette afsnit:

Hvis man gerne vil fastholde navnet, synes Pia Jarvad, at man skal gå et lille skridt videre og give det en dansk udtale og sætte et s på, så det kommer til at hedde disruptionsrådet. Ja, alle aspekter af disruption blev vendt i 2016, og alle synes optimistiske og ubekymrede.

Det blev senest dokumenteret i en undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut for Siri Kommissionen, som er nedsat af Ida Auken (R) og ingeniørforeningen IDA for at belyse, hvordan Danmark bedst kan drage nytte af den teknologiske udvikling. Rapporten konkluderer bl.a., at de adspurgte ingeniører og eksperter ser optimistisk på deres egne og danskernes evne til at tilpasse sig den teknologiske udvikling, og at de på grund af den danske model ikke har den store nervøsitet for at miste deres arbejde.

Personligt er jeg mere bekymret for de langsigtede effekter for det danske samfund af den hastige teknologiske udvikling inden for eksempelvis kunstig intelligens. Vi har ikke mange chancer for at kunne konkurrere med de udenlandske teknologigiganter om udvikling af basisteknologierne. Derfor skal vi, som rapporten fra Teknologisk Institut også anbefaler, satse på at være førende til at tage dem i anvendelse og hurtigt få fordele af dem.

Men er vi parate til dette, eller vil vi blive overhalet hurtigt af andre lande, som i udgangspunktet har meget mere at vinde end vi har? Vores velfærd og oplevelse af lykke kan vise sig at være en trussel mod netop vores fremtidige velfærd. For det går jo meget godt, ikke?

Et andet område, der med rette påkaldte sig professionel interesse i 2016, var it-sikkerhed. Både på grund af de store bødestørrelser i den kommende Persondataforordning og på grund af de mange afsløringer af brud på it-sikkerheden. Lige fra det årelange indbrud hos SFI til udnyttelsen af tusindvis af overvågningsvideokameraer til at lægge en hel række af de største amerikanske hjemmesider ned.

God sikkerhed og god udnyttelse af de nye teknologiske muligheder kan bringe os godt ind i fremtiden. Hvor endnu flere forandringer vil vente.

BRANCHENYT
Læs også