Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Kina skulle have »samfundets sjæl med« - men nu tromler de videre

Frihandel: Øget protektionisme, som USA’s nye præsident, Donald Trump, lægger op til, er gift for den globale økonomiske vækst. Men samtidig erobrer Kina scenen med frihandel og globalisering.

Kina kan på ny indtage en rolle som lokomotiv for den globale økonomiske vækst.  Foto: AP

Frihandel har været drivende for den globale økonomiske vækst i flere årtier. Globaliseringen har været stimuleret af, at varer og tjenester har kunnet udveksles mere frit. Men blot inden for den seneste uges tid har væsentlige interesser manifesteret sig imod denne tendens.

For det første den britiske premierminister Theresa Mays krystalklare udmelding om, at Storbritanniens udmeldelse af EU bliver fuldkommen og ikke delvis, hvilket kommer til at kræve en omfattende forhandling af samhandelsaftaler ikke alene mellem Storbritannien og EU, men også mellem Storbritannien og alle de lande, som EU i dag har samhandelsaftaler med. Storbritannien er verdens femtestørste økonomi, og det vil tage tid, ligesom der vil være risiko for, at der under forløbet vil opstå begrænsninger i forhold til situationen i dag.

Men mest bekymrende er nok de meget bastante udmeldinger i Donald Trumps tiltrædelsestale i forbindelse med indsættelsesceremonien til præsidentembedet i fredags om, at USA skal prioritere amerikanske varer og amerikansk arbejde først. En klar tilkendegivelse af en vej bort fra frihandel og i retning af øget protektionisme. Selv om Donald Trump har indikeret at ville stimulere den amerikanske økonomi via finanspolitiske tiltag, herunder øgede infrastrukturinvesteringer og skattelettelser, er øget protektionisme gift for den globale økonomiske vækst.

Det er glædeligt at se, at der så småt er ved at være gang i den kinesiske økonomi igen – og at viljen til frihandel og forståelsen for effekten heraf for den globale økonomi er intakt hos Xi Jinping.

Om timingen var tilfældig, var det dog overordentligt interessant, at den kinesiske præsident, Xi Jinping, netop i samme uge stod frem på World Economic Forum i Davos og forsvarede frihandel og globaliseringen, som ikke mindst Kina har nydt godt af og udnyttet til fulde. Den kinesiske økonomi har ganske vist taget sig en puster de seneste år, hvoraf en del har været ud fra et politisk ønske om at få ”samfundets sjæl med” og undgå for meget overophedning samt fokusere mere på den indenlandske efterspørgsel efter mange år med tocifrede årlig vækstrater i BNP drevet af eksport, og Kinas rolle på den globale scene har derfor været mindre dominerende.

Den kinesiske udmelding kommer således på et fantastisk velvalgt tidspunkt, hvor EU kæmper med sine alvorlige indre udfordringer, både med Storbritanniens udmeldelse og store økonomisk problemer, især i Sydeuropa, og USA med Donald Trump i spidsen i bogstaveligste forstand er ved at bygge en mur om sin økonomi, som trods alt stadig er verdens største.

Kina kan på ny indtage en rolle som lokomotiv for den globale økonomiske vækst, og det er glædeligt at se, at der så småt er ved at være gang i den kinesiske økonomi igen – og at viljen til frihandel og forståelsen for effekten heraf for den globale økonomi er intakt hos Xi Jinping.

At frihandel er så nyttig, hænger sammen med teorien om komparative fordele, som først i 1817 blev præsenteret af den engelske økonom David Ricardo.

At frihandel er så nyttig, hænger sammen med teorien om komparative fordele, som først i 1817 blev præsenteret af den engelske økonom David Ricardo. Ifølge Wikipedia viste modellen om komparative fordele i international handel, at to lande (som handler med to varer) kunne tjene på at handle med hinanden, selv om det ene land var mere produktivt end det andet i produktionen af begge varer. Dette dannede senere grundlaget for den såkaldte Heckscher-Ohlinlæresætning for international handel. Idéen bag dette er, at lande handler med hinanden, fordi de har forskellige ressourcetilgange.

De politiske strømme, som har været stærkt medvirkende til at sikre Donald Trump præsidentvalget, er bl.a. skabt i områder i USA, hvor fabrikker er lukket ned pga. konkurrence fra udlandet, og livet er påvirket af arbejdsløshed og trøstesløshed. Her har man næppe forståelse for Ricardo, Heckscher eller Ohlins teorier, eller om hele verden samlet set er blevet rigere, fordi mexicanere og kinesere kan producere billigere.

Læs også