Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Indiens økonomi venter fortsat på solen

Indiens regering fremlægger snart det første forslag til den nye finanslov, og denne gang kan den indeholde et forslag, som vil være et kvantespring for Indien.

Optimismen har fortsat tag i den indiske økonomi, men der er voksende bekymring for, at der ikke er luft nok under reformerne.  Foto: AP

Det forventes, at Indiens finansminister Arun Jaitley i midten af den kommende uge fremlægger forslaget til finansloven, der gælder fra april når Indiens nye finansår starter. Det er stadig optimismen, som præger den indiske økonomi, men det store spring fremad lader i realiteten vente på sig. Forventningerne var som bekendt store, da premierminister Modi blev valgt for snart tre år siden. Men når reformarbejdet kun langsomt går fremad, kommer det næste valg i 2019 faretruende nært med hurtig hastighed. Derfor er det en fristende mulighed at bruge finansloven kreativt, specielt efter den økonomiske turbulens det forgangne kvartal.

Den delvist kaotiske pengeombytning af 500 og 1.000 rupee-sedler, som Indien gennemførte i løbet af et par måneder, har helt givet skadet landets økonomiske vækst. I forvejen udregner Indien BNP-væksten på en meget optimistisk måde således, at den viste vækst i grafikken nedenfor tv. i realiteten skal anses som lavere. Men for 4. kvartal sidste år dykker væksten simpelthen grundet mangel på kontanter i perioden med pengeombytningen.

Der er endnu ikke kommet så mange økonomiske nøgletal for november og specielt december. Men f.eks. blev der rapporteret om et fald i bilsalget på 16 pct. i december. En del af det tabte vil naturligvis blive indhentet senere, men der er altid en risiko for, at forbrugerne holder sig tilbage.

Som det fremgår af grafikken nedenfor th., udviste PMI-tallene (indkøbschefernes forventninger) en tydelig negativ udvikling i november og december. Selvom der tidligere er set fald i december, har dette fald uden tvivl en sammenhæng med pengeombytningen.

Den 28. februar offentliggøres BNP-væksten for 4. kvartal, og det vil naturligvis ikke være nogen overraskelse, at væksten er faldet. En del økonomer forventer en vækst på blot 6,5 pct. og på trods af, at det er forventet, så vil det være en dårlig nyhed, når resultatet ruller ind over skærmen. Man skal ikke undervurdere, at dette meget vigtige økonomiske nøgletal kommer præcis, hvor forhandlingerne om finansloven begynder at nå sit højdepunkt. Utvivlsom sætter det premierminister Modi og hans regering under yderligere pres for at skabe mere bevægelse i Indiens økonomi.

Det er oplagt at bruge den kommende finanslov som et ekspansivt instrument for at skabe mere vækst. Udfordringen er, at regeringen allerede de seneste år har spændt statens gældsætning til det yderste. For indeværende finansår definerede premierminister Modis regering en grænse med en maksimal offentlig gældsætning på 3,5 pct. af BNP. For det kommende finansår var det forudset, at gældsætningen skulle falde for at nå 1,8 pct. af BNP i 2018, men den målsætning tror jeg ikke på regeringen lever op til.

Derfor bliver det naturligvis interessant, om Arun Jaitley vil argumentere for en udvidelse af gældsgrænsen. Det vil næppe glæde udenlandske investorer uden, at det er den største overraskelse. Men man skal dog se det i lyset af kommende amerikanske renteforhøjelser, som øger risikoen for kursfald i Indiens obligationsmarked – i alt en udvikling som, jeg vurderer, vil øge bekymringen i finansmarkedet.

På det seneste har der været velfunderede spekulationer om, at regeringen vil foreslå, at den årlige gældssætning skal befinde sig inden for et bånd i stedet for at være under en fast grænse. Over tid skal gennemsnittet naturligvis ikke overstige summen af årlige grænser. Dermed kunne vejen blive åbnet for en uændret gældsætning på 3,5 pct. af BNP i den nye finanslov. Men det skal ses i lyset af en planlagt gældsætning på blot 1,8 pct. af BNP inden for overskuelig fremtid.

Indiens offentlige udgifter indeholder traditionelt en lang række subsidier, som primært er rettet mod landområderne og de lave indkomstgrupper. Det er et klart politisk valg, hvorledes størstedelen af støtten skal fordeles, men også, hvordan subsidierne skal virke. Modis regering har lavet en del ændringer og vil fortsat gerne reformere hele systemet med subsidier. Men reformer betyder, at man skal reducere det ene sted for at kunne give mere ud et andet sted. Samtidig er statens gældsætning jo på det maksimale, så der bliver tale om omfordeling, men regeringen overvejer meget interessante tanker.

Regeringen har i sin regeringsperiode arbejdet for at sænke indirekte subsidier til fordel for direkte subsidier til dem der reelt skal have gavn af subsidierne. F.eks. vil man hellere støtte landbruget direkte i stedet for at subsidiere forskellige produkter, som bønderne har behov for at indkøbe, hvor et eksempel er kunstgødning.

Det næste skridt bliver støtte, som skal øge den sociale tryghed, hvilket kan blive et kvantespring. I den seneste tid har indførelsen af en egentlig borgerløn været diskuteret flere gange. Det bliver fantastisk spændende, om regeringen vælger at tage dette forslag med i finansloven. Ideen er at alle – uanset indkomst – skal modtage den samme borgerløn. Den form for social tryghed vil uden tvivl give mere dynamik i landets økonomi. Det er samtidig et udtryk for, at man også i Indien står over for en udfordring med stigende indkomstulighed, hvor en for lille andel af befolkningen får nok ud af den økonomiske vækst.

Elementet med borgerløn kunne blive en inspirationskilde for flere lande, men det virker langt fra sikkert, at forslaget fremsættes. Dog er premierminister Modi tvunget til at bringe mere bevægelse i økonomien, for hans eget reformprogram går for langsomt. Netop reformerne er det solskin, som aktiemarkedet allerede har indregnet i kurserne, og derfor bliver den kommende uge særligt spændende i Indien.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen’s China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.

Læs også