Opinion
0

Der er forskel på at lede et sygehus og et slagteri

Vi skal have fagnørden tilbage på ledelsesgangen. Det skaber mere tilfredse medarbejdere og styrker alt fra undervisning til sygepleje.

Om du er chef på et sygehus eller et slagteri er vel et fedt? Eller?

Da jeg i 2002 begyndte som teamchef i en større lederorganisation, talte og skrev vi mest om, at ledelse var et generalistfag. God ledelse handlede om at anvende de klassiske ledelsesredskaber – om overordnede generelle målsætninger, lean og personaleadministration.

Kampen for god ledelse drejede sig mest om at sætte en stopper for den store bunke af passionerede fagspecialister, der i tidens løb var blevet ledere. Og som uddannet journalist kunne jeg sagtens nikke genkendende til, at en skarp journalist nødvendigvis ikke er en god leder.

»Skriv for satan,« var den bemærkning, der typisk blev kastet i hovedet på os dagbladsjournalister, kombineret med løsrevne bemærkninger som »Hvilken historie har du gang i?« og »Hvornår kan du aflevere?«

Med andre ord: Fagspecialister duede ikke som ledere. Sådan var overbevisningen. Den faglige flamme skulle slukkes, de skulle tvinges op i helikopteren og væk fra det faglige nørderi.

»Skriv for satan,« var den bemærkning, der typisk blev kastet i hovedet på os dagbladsjournalister ...

Trine Wiese, , journalist og partner i Winther&Wiese

Men noget blev tabt på gulvet, for selv om de dygtige håndværkere og fagspecialister ikke var ledere i traditionel forstand – de mere råbte end gav feedback og organiserede – så havde de alligevel en evne til at få mennesker til at præstere, næsten over evne. Forklaringen var, at de holdt den faglige flamme højt hævet, og når hr. chef først have sagt go for et produkt, så vidste medarbejderen, at nu var den faglige kvalitet, som den skulle være.

Lige så stille kom ledelsesfaget til mig og mange andre, men ledelseskasketten blev i mange tilfælde skruet så godt på, at den enkelte leder mistede følingen med den faglige essens. Lederen blev lederuddannet og blev så forelsket i sine ledelsesværktøjer, at han helt glemte sit oprindelige faglige ståsted. Og populært blev det også med de såkaldte djøf'ere til at lede alt fra sygeplejersker til skolelærere.

Lederne begyndte at ligne hinanden til forveksling og tale i samme indforståede termer, og de menige medarbejdere blev hægtet af. Et ødelæggende gab begyndte at snige sig ind mellem de ansatte, der jo fortsat var fagnørder (ment meget positivt), og lederne, der ovenfra og ned fremturede med strategier, gode hensigter og mål. Fagnørderne blev ikke længere forløst, mistede alt for ofte motivationen og ønskede absolut ikke at udvikle sig i nogen som helst retning. Og så begyndte den faglige kvalitet at falde.

Men nok er nok, aktion fører til reaktion, og vi oplever nu ledelsesforskere, der fremhæver de positive resultater af stærk faglig ledelse. Der breder sig en erkendelse af, at vi har mistet noget værdifuldt i vores vej mod at cementere ledelse som en faglighed i sig selv. Som blandt andre forskeren Søren Voxted fra Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på Syddansk Universitet siger det: »Når dygtige faglige ledere stiller meget konkrete krav til det faglige niveau ... så skaber det både mere tilfredse medarbejdere og en sund daglig udvikling af kerneydelsen.«

Der breder sig en erkendelse af, at vi har mistet noget værdifuldt i vores vej mod at cementere ledelse som en faglighed i sig selv.

Trine Wiese, , journalist og partner i Winther&Wiese

Mange fagligheder skal i spil for at finde svar på udfordringer, men det ændrer ikke ved, at den faglige kerneydelse igen skal fremelskes, og stoltheden ved håndværket eller faget igen skal tillades og dyrkes. Og det skal igen opfattes som noget værdifuldt, at lederen, om muligt, har en faglig specialisering inden for det område, han eller hun leder.

Skolelederen skal f.eks. være dybt optaget af, hvordan læreren underviser, samarbejder med pædagogen og udvikler sin undervisning. Dette kræver ikke, at skolelederen lige nu og her er den bedste lærer. Men det gør helt klart ledelsen mere kvalificeret, at hun engang selv har stået bag katederet.

Som leder skal du gøre din indsigt i et givent fag til din styrke. Som en sygeplejerske i et hospitals topledelse for nyligt sagde til mig:

»Jeg skal både have det helt overordnede perspektiv og omvendt evne at have en detaljeret, tæt forståelse. Jeg skal ikke være ekspert, men skal alligevel forstå systemet meget dybt, ligesom det også hjælper, at jeg i min bagage som sygeplejerske kender den kliniske hverdag med patienterne.«

En oprigtig og gensidig respekt mellem leder og fagnørd kommer man under alle omstændigheder langt med. Er du leder, og ser du f.eks. den dygtige medarbejder som en genstridig, forandringsangst størrelse? Eller ser du hende som en passioneret specialist?

Sidstnævnte opfattelse er den, der er med til at flytte bjerge.

BRANCHENYT
Læs også