Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Et økonomisk uambitiøst år i Kina

På Kinas årlige folkekongres fremlægger regeringen ofte nye økonomiske tiltag og reformer, der skal gennemføres i løbet året, men denne gang var der stille på den front.

I Kina har første halvdel af marts været præget af Kommunistpartiets store årlige folkekongres i Beijing. Men mange har sikkert bemærket, at den begivenhed ikke trak de store overskrifter i medierne. Det er der tre, ikke nødvendigvis gode, grunde til.

Den første grund er af klassisk indenrigspolitisk karakter. Til efteråret udskiftes hele den stående komité i Politbureauet, dog undtagen præsident Xi og premierminister Li. I andre lande svarer det til et valgår med et nationalt parlamentsvalg, hvor den siddende regering typisk tilrettelægger den økonomiske politik, så valget giver et optimalt resultat. Det sker også i Kina, hvor det optimale resultat set ud fra præsident Xis synspunkt er, at hans foretrukne kandidater får de ledige pladser i den stående komité.

Der er benhård kamp om pladserne, og en række kandidater bringes i spil af forskellige fraktioner inden for Kommunistpartiet. En traditionel vej frem mod målet, vil for præsident Xi være at sørge for stabil økonomisk vækst samt inden- og udenrigspolitisk ro.

Derfor var det ikke nogen overraskelse, da premierminister Li på kongressen kundgjorde, at Kinas regering forventer en BNP-vækst på 6,5 pct. i år.

I den forbindelse kom der dog en sidebemærkning om, at offentlige anlægsinvesteringer kunne stige i år. Det kan blot være en forventning på lige fod med andre holdninger til den indenlandske økonomiske udvikling. Dog er det også en forsikring om, at BNP-væksten kommer til at nå målsætningen op til den meget vigtige partikongres til efteråret, hvor den nye stående komité skal vælges.

Det er dermed også klart, at der ikke kommer nogle økonomiske reformer i år, hvilket Kina ellers behøver ligesom mange andre lande. Til det kritikpunkt har det i Beijing længe heddet sig, at man bare skal vente, til præsident Xi begynder på sin anden femårsperiode, så får reformprocessen fart på. Det vil tiden vise, men med de globale briller på er det allerede nu tydeligt, at der ikke kommer et globalt økonomisk vækstspring i år.

Kina fortsætter sin gode vækst, men uden positive overraskelser. Fra EU/Eurozonen vil der heller ikke være ekstraordinær positiv vækst, snarere tværtimod, og i USA må præsident Trump sande, at de mange ønskede anlægsinvesteringer først skal finde støtte på Capitol Hill.

Netop USA, og helt præcist Donald Trump, er den anden grund til en afventende kinesisk ledelse. Kina har ikke nogen tradition for at drive signifikant udenrigspolitik, og bl.a. derfor er den årlige folkekongres orienteret mod indenlandske emner.

Men det kunne være anderledes, for præsident Xi valgte at tage til Davos i år, og Kina har helt klart en ambition om mere politisk og militær indflydelse i Asien. At Donald Trump trak USA ud af TPP-aftalen igen (Trans-Pacific Partnership), er en gylden chance for Kina for at komme med i den handelsaftale og måske ligefrem spille en afgørende rolle.

Men lige nu er den politiske top i Kina stadig særdeles afventende med at tage store udenrigspolitiske skridt. Kina er, som nævnt, i forvejen uvant på den udenrigspolitiske scene, men desuden ved ingen, hvor præsident Trump står i forhold til Kina. Derfor bliver det officielle amerikanske besøg i Kina i næste måned ufatteligt spændende.

Ganske givet vil præsident Trump vise en stejl holdning over for kineserne, og ingen ved, hvornår Trump stiller sig tilfreds, men noget vil han have. Det kan være alt lige fra bedre forhold for amerikanske virksomheder i Kina til en handelskrig af en vis størrelse, hvor risikoen for det sidste dog fortsat er faldende. Kinas eksportvirksomheder ville bifalde, hvis Kina kunne blive medlem af TPP. Det ville samtidig åbne nye muligheder for udenlandske investorer og virksomheder, der ønsker at prøve det kinesiske marked af. Men min vurdering er, at Kinas regering har behov for at vide, hvor USA står, før man tager større udenrigspolitiske skridt.

At premierminister Li ikke annoncerede økonomiske reformer på folkekongressen, er den tredje grund til de manglende overskrifter i medierne. Normalt vil selve den økonomiske udvikling i Kina, ændringer og nye muligheder i Kina som følge af de tiltag, der bliver annonceret på kongressen, give mange overskrifter i sig selv. Men de er udeblevet i år, og det betyder, at Kinas økonomi blot bevæger sig videre ad samme spor og i samme tempo.

Det ændre ikke ved, at Kinas økonomi er en attraktiv destination for investorer, fordi økonomien er dynamisk og præget af stærk indenlandsk efterspørgsel. Men en mængde reformer er gået i stå eller mangler ligefrem. Nogle af reformerne kunne bane vejen for endnu højere vækst, og derfor betegner jeg situationen som uambitiøs.

2017 byder igen på mange muligheder, men den økonomiske udvikling i år risikerer at vise mindre robusthed. Et eksempel er detailsalget for januar og februar (grafik 1), der blev offentliggjort i tirsdags. Forventningen i finansmarkedet var en årlig stigning på 10,5 pct., men resultatet var kun 9,5 pct.

Grundet det kinesiske nytår er der usikkerhed om udviklingen, og det står i kontrast til anden økonomisk data som f.eks. grafik 2, der viser en voksende forbrugertillid. Faldet i detailsalget ændrer ikke umiddelbart min vurdering af de mange muligheder i Kina. Men det vil naturligvis give anledning til nøje granskning og opfølgning de kommende måneder.

Udfaldet bliver ikke nødvendigvis en ændring af den overordnede vurdering af Kinas økonomi. Men troen på forskellige sektorer kunne sagtens blive justeret. Jeg tager det også som et signal om et år med en slags konsolidering på højt niveau i Kina, hvor investorer og virksomheder mere møjsommeligt skal lede efter mulighederne.

BRANCHENYT
Læs også