Debatindlæg
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

2016 bliver året hvor deleøkonomien slår igennem

Deleøkonomien slår igennem i år. Derfor har hurtigt brug for en politisk deleøkonomi-strategi, mener underdirektør i Dansk Erhverv.

Geert Laier Christensen er underdirektør i Politisk-Økonomisk-afdeling hos Dansk Erhverv. Foto: Dansk Erhverv.

Deleøkonomien oplever meget hastig vækst. 2016 tegner til at blive året, hvor det for alvor slår igennem og bliver allemandseje.

For få år siden havde de færreste hørt om Airbnb og Uber, der sammen med danske GoMore er de største og mest kendte deleøkonomiske tjenester. I 2015 var det ifølge Dansk Erhvervs analyse fra oktober hver tiende dansker, der havde benyttet en deleøkonomisk platform. Blandt de unge var det dog hver tredje. I 2016 vil det uden tvivl blive endnu flere. Kendskabet til deleøkonomien er vokset hastigt. De store deleøkonomi-platforme har fået betydelig opmærksomhed i den offentlige debat, og kendskabet har nået en voksende udbredelse.

Det øger behovet for, at deleøkonomien også kommer på den politiske dagsorden.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har bebudet en samlet deleøkonomi-strategi i foråret 2016. Ministeriet har længe været i gang med et arbejde, der skulle klarlægge udfordringer og muligheder inden for deleøkonomien.

Dansk Erhverv imødeser regeringens strategi og glæder os over at kunne mærke en voksende politisk opmærksomhed om deleøkonomien. Der er nok at tage fat på, og behov for politisk stillingtagen.

Deleøkonomien har et betydeligt potentiale, som vi skal sikre kommer samfundsøkonomien og danskerne til gavn.

På den ene side er det vigtigt, at der skabes klarhed og lige spilleregler for alle aktører. Lige nu opererer mange deleøkonomiske tjenester under en stor usikkerhed om, hvordan regler skal forstås, hvilke fortolkninger der gælder mv. Det holder nogle tilbage fra at give sig i kast med deleøkonomiske koncepter, og kan indbyde andre til at operere i en gråzone, hvor man frit kan vælge fortolkning, der er mest bekvem for en selv.

På den anden side er det afgørende, at deleøkonomiens vitalitet ikke reguleres ihjel. Erhvervslivet har brug for mindre, ikke mere, regulering - men den regulering, der er, skal være ens for alle. Både i princippet og i den praktiske håndhævelse.

Erhvervslivet har brug for mindre, ikke mere, regulering - men den regulering, der er, skal være ens for alle.

Disse udfordringer vokser i takt med, at deleøkonomien breder sig. I dag er det de kendte tjenester Airbnb og Uber, der tager overskrifterne. Men mon ikke det vil sprede sig: hvorfor er der kun større deleøkonomiske ordninger for personkørsel og ikke fx godstransport? Hvorfor kun udleje lejlighed til beboelse, og ikke din ledige plads i carporten mens du selv er væk, eller ledig opbevaringsplads på loftet? Listen er lang, og vi har næppe set den sidste deleøkonomiske tjeneste få et gennembrud.

De deleøkonomiske forretningskoncepter er på mange måder nye, selvom de trækker på noget allerede eksisterende; fx har privatpersoner altid udlejet værelser eller lejligheder til andre, personer har altid givet et lift og delt benzinudgiften. Men med internetbaseret øjeblikkelig informationsudveksling er omfanget mangedoblet, og nye koncepter er blevet mulige.

Det skaber et behov for større klarhed omkring regler og regulering.

Det måske tydeligste eksempel er den verserende retssag omkring, hvorvidt Uber er et taxaselskab eller en samkørselsordning. Lovgivningen findes i princippet allerede, men der er brug for klarhed over, hvorvidt Ubers koncept skal betragtes som det ene eller det andet, såvel som for håndhævelse, såfremt domstole opfatter det som en taxavirksomhed.

Et andet afgørende spørgsmål handler om de kontraktretlige forhold. Lad os igen tage fat i eksemplet Uber: Er det en privat enkeltmandsvirksomhed, der fungerer som underleverandør for Uber, eller er det en privatperson, hvor Uber ikke har anden rolle end internetudbyderen, når jeg sender en underskrevet kontrakt via en email? Det kan få stor betydning i tilfælde af de tvister eller uenigheder, der af og til kan opstå.

Der findes allerede regler for, hvornår folk overgår fra freelancere til ansættelsesforhold. Også udenfor deleøkonomien findes der en lang række løse kontrakter, som myndighederne har skullet tage stilling til. Men der er ingen garanti for, at forskellige myndigheder eller regelsæt vil opfatte den samme aktør ens, og under alle omstændigheder er der et behov for at skabe større klarhed.

Man er selv ansvarlig for at indberette indtægter fra deleøkonomien, når man fx udlejer en lejlighed. Det er dog sandsynligt, at mange enten ikke er klar over forpligtelsen eller bevidst undlader at gøre det. Konsekvensen kan være, at samfundet mister indtægter og at konkurrencevilkårene forvrides, ligesom man kender det fra andet sort arbejde og andet skattesnyd.

Eksempelvis viste tal offentliggjort af Skat for nyligt, at antallet af privat boligudlejning og indtjeningen herfra blot var steget med ca. en tiendedel eller 100 mio. kr. fra 2010 til 2014 (indtægter fra udleje under 24.000 kr. er skattefri).

Det er således usikkert om alle indtægter fra deleøkonomien bliver selvangivet. SKAT har i dag heller ikke redskaberne til at føre kontrol hermed. Det ville ellers være særdeles nemt; fx har Airbnb data for samtlige udlejninger, og kunne forpligtes til at udlevere dem til skattemyndighederne.

En tilsvarende problemstilling kendes fra fx Uber-ture, hvor chaufførerne også selv gøres ansvarlige for at indberette deres indtægter til Skat; det er ikke sandsynligt, at alle husker at indberette.

I takt med at deleøkonomien vokser bliver det stadigt vigtigere, at Skat begynder at tage deres kontrolopgave alvorligt. Det kan ikke nytte at brancher bliver delt op, så man på den ene side får en reguleret og kontrolleret virksomhedsbaseret del som vi kender det, og på den anden side et ureguleret og kontrolfri deleøkonomisk ”Wild West”.

Geert Laier Christensen er underdirektør for Politisk-Økonomisk-afdeling i Dansk Erhverv

BRANCHENYT
Læs også