Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Clinton har fået en optimistisk ven med masser af penge

Milliardæren Warren Buffett er overbevist om, at Hillary Clinton bliver USA næste præsident.

Foto: Nam Y. Huh/AP

Den amerikanske milliardær Warren Buffett udtalte på en konference arrangeret af Fortune, at Hillary Clinton er en sikker vinder af præsidentvalget i 2016. Han er overbevist om, at Clinton vil stille op som præsidentkandidat.

Hillary har dermed også støtte fra en kapitalstærk herre, idet Warren Buffett ifølge Forbes er USA tredje rigeste mand. Warren Buffett vurderer dog, at Hillary Clinton vil annoncere sit kandidatur så sent som muligt.

Warren Buffett er så sikker i sin sag, at han vil tage i mod væddemål, imens han ikke har en ide om hvem Hillary skal kæmpe i mod fra den republikanske lejr.

I de politiske medier i USA peger man blandt andet på, at populære Chris Christie vil stille op som præsidentkandidat. Den karismatiske guvernør fra New Jersey har tidligere været i modvind på egen hjemmebane, da han roste den demokratiske præsident Barack Obama for sin indsat efter orkanen Sandys hærgen i New Jersey.

Den nuværende præsident Barack Obama er i gang med sin anden periode, og han kan dermed ikke stille op til valget i 2016.

Det blev også til nogle forretningsmæssige vurderinger fra Warren Buffett på Fortune konferencen. Bankerne er ikke så profitable, som de har været, så nu er de blot gode forretninger. For ti år siden var bankernes profitabilitet guddommelig stærk, lød det.

Warren Buffett har stiftet investeringsselskabet Berkshire Hathaway, som han stadig styrer selvom det er børsnoteret. Berkshire Hathaways markedsværdi er på 1.982 mia. kr.

I august blev det vurderet, at Berkshire Hathaway havde mulighed for at lave virksomhedsopkøb for 295 mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også