Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Slagsmål om nye regler for lejeboliger spidser til

Voldsom uenighed om konsekvenserne af den nye lejelov, der rykker tættere på.

I sommers besluttede et bredt flertal i Folketinget, at lejeloven skal forenkles og moderniseres. Det er den ikke blevet siden 1939. Foto: Lars Krabbe/Polfoto

Forslaget til en ny lejelov har ikke blot skabt heftig debat på Christiansborg, men også blandt lejeboligmarkedets parter.

Det var i sommer, at et bredt flertal i Folketinget blev enigt om at forenkle og modernisere den danske lejelov, der strækker sig tilbage til 1939, og i denne uge blev lovforslaget til den nye lejelov sendt til tredjebehandling i Folketinget.

Dermed rykker konsekvenserne af den nye lejelov tættere på, og der er stor uenighed om, hvorvidt den bliver en fest eller fuser.

»Lovforslaget kommer samlet set til at føre til en forringelse af de lejligheder, vi kan tilbyde vores kunder. Det er det stik modsatte af den modernisering og forenkling, som det er forsøgt solgt som, og vi vil i fremtiden se, at mange flere sager ender i huslejenævnene – der i øvrigt ikke får nogen som helst guidelines i forhold til, hvordan de skal håndtere disse sager,« siger Torben Christensen.

Han er direktør i Ejendomsforeningen Danmark, der er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og boligadministratorer, og kalder lovforslaget »en meget dårlig idé.«

En ny lejelov?

Fem hovedpointer fra lovforslaget til den nye lejelov:

  • Obligatorisk ind- og fraflytningssyn. For udlejere af mere end en bolig skal udlejeren arrangere både ind- og fraflytningssyn, så lejeboligens stand kan dokumenteres i en tilhørende rapport. Hvis ikke kravene opfyldes, taber udlejer ethvert krav på istandsættelse ved fraflytning, uanset hvor dokumenteret kravet i øvrigt måtte være.
  • Muligheden for at aftale nyistandsættelse ved fraflytning afskaffes, og der bliver i stedet indført såkaldt normalistandsættelse. Formålet er at sikre, at der ikke sker unødvendig istandsættelse af lejemål der fremstår i vedvedligeholdt stand. Det er endnu uklart, hvad der menes med normalistandsættelse, og bl.a. ED frygter, at dette kommer til at koste udlejere en del penge. Reelt er der tale om, at udlejers ret til at pålægge lejer at aflevere lejemålet i samme stand, som det er modtaget, forringes.
  • Udlejer får mulighed for at regulere husleje én gang årligt efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Samtidig afskaffes muligheden for at indsætte en trappelejeklausul i lejeaftalen. Nettoprisindeks-reguleringen af huslejen vil gælde alle lejeaftaler uanset huslejefastsættelsesprincip, dvs. at det ikke kun gælder i ejendomme, hvor huslejen fastsættes frit, men også i regulerede ejendomme med gennemgribende moderniserede lejemål og omkostningsbestemte lejemål.
  • Sanktionerne skærpes mod udlejere, der kræver en dusør for udlejning af et lejemål. Udlejer kan frakendes retten til at administrere sine udlejningsejendomme, hvis udlejer idømmes bøde- eller fængselsstraf efter lejelovens § 6 om dusør, og herefter ikke har efterlevet én eller flere endelige huslejenævnskendelser inden for en periode på 2 år.
  • Forenkling og modernisering af reglerne om varsling af omkostningsbestemte lejeforhøjelser og beboerrepræsentationens kompetence. Udlejers administrative forpligtelser begrænses i forbindelse med varsling af omkostningsbestemt husleje. Der indføres en pligt for udlejer til at høre beboerrepræsentanterne før gennemførelse af varsling af omkostningsbestemte lejeforhøjelser.

Kilde: ft.dk, Boligministeriet samt WTC Advokaterne

Over to mio. danskere bor til leje, og det er således en stor del af befolkningen, som kommer til at mærke konsekvenserne af en ny lejelov.

Boligminister Carsten Hansen (S) har imidlertid ikke meget til overs for den kritik, som Ejendomsforeningen Danmark udtrykker. Ministeren peger på, at udlejerorganisationen selv har været med til at udpege flere af de punkter, hvor loven var mest indviklet og derfor nu bliver forenklet.

»Vi har blandt andet afskaffet en række af de regler, som udlejerne kalder for ’snubletråde’ – altså regler, som er gyldighedsbetingelser uden reelt indhold. Og så har vi gennemført de punkter om forenkling og modernisering fra organisationernes enighedsliste, som Ejendomsforeningen Danmark selv har været med til at lave,« siger Carsten Hansen.

Et af de punkter i lovteksten, som har mødt kritik fra blandt andre Ejendomsforeningen Danmark, er afskaffelsen af den nuværende mulighed for at aftale nyistandsættelse ved fraflytning.

I fremtiden vil udlejer kun kunne kræve såkaldt normalistandsættelse, og det kommer til at koste dyrt, vurderer Torben Christensen. Han mener, at der er stor forskel på, hvad lejere ønsker, når de flytter henholdsvis ind og ud.

»Kravet om, at der kun skal istandsættes, når det er nødvendigt, er et meget løst begreb, der igen vil lede til flere konflikter. Udgifter til administration kommer til at eksplodere, hvilket vil føre til huslejestigninger og endnu flere sager i huslejenævnene. Det bliver en forringelse for både lejere og udlejere,« siger Torben Christensen, der helst ser forslaget droppet.

Han bakkes op af Sapu, der er en sammenslutning af private udlejere:

»Vi har i forvejen et massivt og stigende antal sager om fraflytning. De eksisterende regler er overkomplicerede og vanskelige at håndtere for de mindre private udlejere, og den nye lov kommer ikke til at gøre det nemmere,« siger Mark Jensen, indehaver af Sapu.

Boligminister Carsten Hansen er igen afvisende over for kritikken og peger på, at reglerne om normalistandsættelse allerede fungerer fint i den almene sektor.

Han kalder Ejendomsforeningen Danmarks argumentation i sagen »useriøs og vildledende.«

»I praksis er der i dag en lang række lejemål, som udlejes med udgangspunkt i normalistandsættelse ved fraflytning, og for alle de lejemål vil huslejenævnene og andre ikke opleve ændringer. Det er grebet ud af den blå luft, når Ejendomsforeningen Danmark påstår det modsatte,« siger boligministeren.

Mens Ejendomsforeningen Danmark er særdeles skeptisk over for den nye lejelov, bliver den modtaget positivt hos Lejernes Landsorganisation, LLO.

Formand Helene Toxværd vurderer, at lejerne får bedre rettigheder, men peger på det brede flertal - alle partier på nær De Konservative og Liberal Alliance - bag lovforslaget som det mest positive ved forløbet og den kommende lovgivning.

»Lovforslaget er den foreløbige kulmination på en lang proces, men samtidig også starten på en ny,« siger Helene Toxværd, der ligesom boligministeren ikke kan se nogen grund til, at udlejerne beklager sig over de nye regler omkring istandsættelse ved fraflytning.

»Det er de samme begreber, som bliver brugt i den almene sektor, og her fungerer det fint. Og lejerne skal jo stadig betale for istandsættelse ved misligholdelse af lejemål,« siger Helene Toxværd.

Derfor er hun heller ikke enig med Torben Christensens udlægning af, at lovforslaget, hvis det bliver vedtaget i sin nuværende form, kommer til at forringe kvaliteten af de boliger, der bliver lejet ud.

»Det er noget sludder. Hvis en lejer mishandler en bolig, skal lejeren stadig betale for istandsættelse. De nye regler er kun tilføjet for at undgå, at lejere skal nyistandsætte et lejemål fuldstændig efter kun at have boet der i kort tid,« siger Helene Toxværd.

Hos BoligPortal.dk, der er Danmarks største annoncemarked for leje- og ejerboliger, følger man tæt, om forhandlingerne når i mål som planlagt.

Planen er, at den nye lejelov skal træde i kraft fra den 1. juli 2015.

»Alle aktører i branchen venter spændt på resultaterne af forhandlingerne i Folketinget. Det er en stor og vigtig opgave,« siger Henrik Løvig, adm. direktør i BoligPortal.dk.

BRANCHENYT
Læs også