Serier
0

Fyret direktør i Skat: Det var ikke kun min skyld

Skats skandaleramte inddrivelsessystem EFI blev søsat længe før, at den nu fyrede it-direktør Jan Topp Rasmussen blev ansat i Skat.

Skattesvindel for milliarder
Den fyrede it-direktør Jan Topp Rasmussen svarer igen efter fyringen i fredags. Foto: Stine Bidstrup

Skats kuldsejlede inddrivelsessystem, EFI, blev søsat længe før, at den nu fyrede it-direktør, Jan Topp Rasmussen, blev ansat i Skat. Derfor mener han, at pilen peger på andre end ham, når ansvaret for skandalen skal placeres.

Det siger Jan Topp Rasmussen til DR i det første interview efter, at han i fredags blev sendt hjem som syndebuk i EFI-skandalen.

»Det er et system, der har været besluttet, designet og konstrueret syv år før, at jeg blev ansat i Skat. Set i den kontekst skulle der nok være mange andre, der skulle have meldt sig på banen undervejs,« siger Jan Topp Rasmussen.

Jan Topp Rasmussen erkender, at han ikke er uden ansvar. Men han konstaterer samtidig, at der har siddet en styregruppe for projektet med blandt andre Skats direktør Jesper Rønnow.

»Jeg har siddet som en del af styregruppen, hvor Jesper Rønnow har været styregruppeformand og i den henseende har jeg skullet have teknikken til at virke. Selvfølgelig med hjælp fra leverandørerne, og det må jeg erkende, at det ikke er lykkedes, så det ansvar påtager jeg mig,« siger Jan Topp Rasmussen til DR.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) besluttede i fredags at skrotte EFI-systemet, der kan have kostet staten et tab på 14 mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også