Gammel Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Overblik: Nordkoreanske provokationer har udløst sanktioner

Det seneste år har Nordkorea flere gange fået det internationale samfund til at reagere.

Nordkoreas militær har ifølge sydkoreanske myndigheder torsdag formiddag lokal tid affyret flere kortrækkende missiler, der er landet i Det Japanske Hav.

Affyringen af missilerne sker, kun cirka et halvt døgn efter at FN's Sikkerhedsråd onsdag vedtog en resolution, der udvider de internationale sanktioner mod Nordkorea.

De nye sanktioner er et svar på Nordkorea atomprøvesprængning 6. januar, men i løbet af det seneste år har Nordkorea ifølge det internationale samfund udvist en række aggressioner. Få her et overblik.

  • Marts 2016: Nordkorea skyder angiveligt kortrækkende missiler eller andet artilleri ud over havet. Få timer tidligere har FN's Sikkerhedsråd godkendt en ny resolution med skærpede sanktioner mod landet.
  • Februar 2016: Nordkorea affyrer en langtrækkende raket. Styret oplyser, at det med succes har sendt en satellit i kredsløb i rummet.
  • Januar 2016: Det nordkoreanske styre oplyser, at landet har udført en atomprøvesprængning. Der skulle være tale om en test af en hydrogenbombe, men det er blevet betvivlet af det internationale samfund, heriblandt USA.
  • December 2015: Kim Jong-un, Nordkoreas leder, siger, at Nordkorea "er parat til at detonere" en hydrogenbombe.
  • September 2015: Nordkorea truer USA med et atomangreb og bekræfter, at landets hovedreaktor fortsat er aktiv.
  • Maj 2015: Ifølge Nordkorea har landet afprøvet et missil affyret fra en ubåd. Samtidig oplyses det, at styret er i besiddelse af teknologi til at fastgøre atomvåben i sprænghovedet på et missil.

Kilder: Bloomberg, Reuters

BRANCHENYT
Læs også