Serier

Andelshavere snydt af alle

Formand for Danmarks næststørste andelsbolig forening tvunget til at sagsøge sin søn

De forsvundne andelskroner
Andelsboligforeningen Ringertoften er endt i en Kafkask situation. Foto: Niels Hougaard

Danmarks næststørste andelsboligforening er endt i en Kafkask situation. Vurderingerne af foreningens værdier viste sig at være ren talfiktion.

BRFkredit belånte ejendommen til langt over tagryggen. Valuaren vurderede ejendommen alt for højt.

En henholdsvis falleret og afdød ejendomsinvestor snød beboerne til at stifte en andelsboligforening til overpris.

Regningen for den store prisillusion må nuværende og tidligere andelshavere sagsøge hinanden for at få dækket. Nu venter 83 retssager på at afgøre, hvordan regningen skal fordeles.

Far sagsøger søn

»Jeg har en retssag på vej mod min søn, som vi har købt lejligheden af. Det er nødvendigt for, at han kan sagsøge en uskyldig pige, der i bedste tro i sin tid har solgt ham den samme lejlighed,« forklarer formand Klaus Weitemeyer fra andelsboligforeningen Ringertoften.

Lejligheden på 56 kvadratmeter tæt på den travle Tomsgaardsvej i Københavns nordvestkvarter overtog Weitemeyer fra sin søn i 2009 for 435.000 kr. I dag kan selv med vind i ryggen højest få 60.000 kr. for lejligheden. Måske er også de penge snart væk, hvis det ikke lykkedes at få en gældssanering fra BRFkredit.

»Man har snydt en helt masse mindre bemidlede personer, så vandet det drev. Og det snyd går helt tilbage til det tidspunkt foreningen blev stiftet,« siger Klaus Weitemeyer.

Læs hele historien i JP Premium

 

BRANCHENYT
Læs også