Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Danskerne sparer forkert op

Alene i år har kortsigtede opsparinger kostet danskerne et tocifret millionbeløb.

Danskerne sparer for mange penge op på lavtforrentede lån. Foto: Colourbox

Danskerne er blevet flittige til at spare op, men vi gør det forkert, mener flere økonomer. Danskernes samlede indlån er på 833 mia. kr., men over 60 pct. af pengene står på lavtforrentede konti, eksempelvis lønkonti. Hele 515 mia. kr. står således som indskud på konti, som kan hæves uden varsel. Og det giver et kæmpe tab i opsparing, understreger de. »Det er ikke på lønkontoen, at man skal spare op til den store fest. Hos en almindelig familie er det rigeligt at have 20-30.000 kr. stående på lønkontoen til at dække den daglige økonomi og evt. uforudsete omkostninger,« siger forbrugerøkonom i Nykredit Johan Juul-Jensen.

En dårlig forretning

Meldingen kommer efter nye tal fra Nykredit og Danmarks Statistik, som viser, at færre og færre sparer langsigtet op, og flere og flere sparer op på lavtforrentede konti.

Siden nytår har danskerne opsparet 18 mia. kr. mere på lavtforrentede konti, hvorimod indskud på højrentekonti er skrumpet med 13 mia. kr. Det koster danskerne 24 mio. kr. i mistede renteindtægter. »Når folk har deres penge stående på nogle konti, som ikke giver en reel rente, kan man ikke kalde det opsparing. For det giver et reelt negativt afkast hvert år. Man taber købekraft, selvom inflationen er meget lav.

Det er en dårlig forretning,« siger investeringsøkonom i Nordnet Danmark Per Hansen. Årsagen til de mange lavtforrentede opsparinger kan ifølge Johan Juul-Jensen være, at rentesatserne har været lave i år, og at folk derfor ikke synes, at det er umagen værd at flytte deres opsparing. Alligevel kan forskellen betyde meget, mener han.

»Det kan være, at man får en kvart pct. i rente på lønkontoen, men vælger man at binde dem et år, kan det være, at man kan få 1,5 pct. Det er ikke meget, men det er dog mere,« siger han og bakkes op af John Norden, direktør for forbrugerportalen Mybanker. dk. »Det er ikke ligegyldigt, hvis man har en mio. stående, og det er der faktisk mange, der har. Danskerne er simpelthen for sløve. Man kan få et afkast, som efter skat og inflation er positivt stort set uden at røre en finger,« siger han.

Få en halv månedsløn

Per Hansen mener, at tendensen er et udtryk for, at krisebevidstheden stadig er dybt forankret i forbrugerne. »Formålet med at have sine penge stående er, at danskerne vil have en buffer, fordi de ikke føler sig tilstrækkeligt komfortable i deres egen økonomiske udvikling og beskæftigelsessituation. Dem, der har penge stående, gør det, fordi de gerne vil sikre sig muligheden for at kunne bruge de penge til et formål, som de ikke kender i dag, men hvor det handler om at købe sig til fleksibilitet, « siger han. Men det er uklogt, mener John Norden. Han siger, at man hurtigt kan sikre sig selv en halv månedsløn ved at have pengene stående på en højrentekonto og opfordrer i stedet til, at man kommer ud af starthullerne.

Tænk en gang til

»Det her lavrente-regime kommer til at vare i årevis, fordi de ting, der sker i verden, gør, at renten ikke kommer til at stige. Danmark er et sted, man søger hen som sikker havn i en turbulent tid, og det giver en lav rente,« siger han. Står man ikke og skal bruge et større beløb i den nærmeste fremtid, anbefaler økonomerne derfor, at man kraftigt overvejer, hvor pengene er placeret. »Det er gået yderligere den forkerte vej i år, og man bør placere pengene på en anden måde, så man får et højere afkast,« siger Johan Juul-Jensen  fra Nykredit, som understreger, at det ikke tager mere end fem minutter at sikre sig et højere afkast.

BRANCHENYT
Læs også