Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Så rundede superlånet kurs 98

Kursudviklingen på det nye 30-årige boliglån er kommet bag på realkreditinstitutterne.

Boligejerne har for alvor fået øjnene op for det nye 2,5 pct. lån. Foto: Miriam Dalsgaard

Boligejerne har taget Danmarkshistoriens billigste 30 års lån til sig. Det samme har investorerne.

På kun to uger har Nykredit udstedt lån for ca. 400 mio. kr. i det nye 30-årige 2,5 pct. lån. Heraf er de 300 mio. kr. lån med afdrag. Samtidig er kursen til realkreditinstitutternes store overraskelse steget til et rekordniveau omkring 98.

"Vi er lidt overraskede over de seneste to ugers renteudvikling," siger forbrugerøkonom i Johan Juul-Jensen til epn.dk.

Differencerente
  • Du skal betale differencerente, hvis du indfrier et realkreditlån mellem to terminer. Du betaler renten, fra du siger lånet op og frem til den termin, hvor obligationerne kan opsiges over for obligationsejeren.
  • Selve differencerenten er forskellen mellem den rente, der skal betales til obligationsejeren, og den rente realkreditinstituttet kan tilbyde dig for at have pengene til obligationsejeren stående i perioden.
  • Beløbet kan trækkes fra i skat.
  • Næste termin er 1. januar, og opsigelsesfristen er to måneder før altså den 31. oktober.

Holder kursniveauet sig på det niveau, kan det åbne for en konverteringsbølge af en vis dimension. At det ikke er sket endnu, skyldes, at der er forholdsvist langt til næste opsigelse, og dermed bliver differenceomkostningerne alt for høje. Nykredit og Totalkredit vil i løbet af den næste måned sende breve ud til alle de kunder som med fordel kan konvertere.

I første omgang gælder henvendelsen boligejere med 4 pct. lån, men holder kursen sig, vil også boligejere med 3,5 pct. lån være i søgelyset.

"Folk med 3,5 pct. lån har tidligere vist sig villige til aktiv gældspleje, så vi tror, de vil være interesserede igen. Og der vil være noget at hente også for dem," siger Johan Juul-Jensen.

Et 2,5 pct. lån til 1 mio. kr. koster kun 3.800 kr. om måneden efter skat. heraf er de ca. 2.000 kr. afdrag.

"En så lav ydelse med fast rente kan de fleste se en fordel ved."

Ifølge Johan Juul-Jensen er der stor efterspørgsel efter det nye lån. Det afspejler sig i de henvendelser Nykredit og Totalkredit får. Også koncernens beregningsmodeller på nettet bliver brugt flittigt.

"Det er gået virkelig stærkt, men vi er stadig i den spæde faste, og det må forventes, at nyudlånet vil accelerere i den kommende tid," siger Nykredit-økonomen

Der er er konverteringspotentiale på lån for ialt ca. 80 mia. kr., vurderer Nykredit.

BRANCHENYT
Læs også