Gammel Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nyt superlån kan slå F5-lånet

Der skal ikke meget til, før det nye 30-årige boliglån er billigere end de lange flekslån.

Det boliglån, som i første omgang synes billigst, kan i sidste ende vise sig at være det billigste. Foto: Jonathan Møller Bjerg

Det nye 30-årige lån har så mange muligheder, at det bliver billigere og bedre end et F5-lån i sidste ende.

F5-lånet er regnet for at være det mest sikre flekslån, da det kun skal refinansieres hvert femte år. Samtidig er den månedlige ydelse relativt lav.

Et F5-lån på 1 mio. kr. er også ca. 400 kr. billigere i månedlig ydelse end et 30-årigt fast forrentet 2,5 pct. lån. Men der skal ikke meget til, før det er en bedre forretning at optage et 2,5 pct. lån, mener Nykredit.

"En stigning i de lange renter på blot 0,5pct.-point vil udligne merafdraget ved F5-lånet," siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen, til epn.dk

Og renten skal ikke stige ret meget mere, før også merydelsen til renter og bidrag  er dækket ind. Det kræver kun en en rentestigning på 1,5 pct.-point, oplyser Johan Juul-Jensen.

Han har regnet på konsekvenserne af at optage et lån til 1 mio. kr. her og nu. Udgangspunktet for 2,5 pct. lånet på 1 mio. kr. er en restgæld på 1.049.000 kr. Restgælden på F5-lånet vil være ca. 20.000 kr. lavere.

Restløbetiden er 19 terminer og en måned for at få det til at passe med udløb.

  2,5 pct. 2047 F5
Restgæld efter 5 år 928.286 872.602
Rentebetaling efter 5 år 119.948 30.941
Bidragsbetaling efter 5 år 29.382 34.524

Hvis renten stiger, kan restgælden købes tilbage for følgende beløb:

  2,5 pct. 2047
50 basispunkter opad 868.071
100 basispunkter opad 828.397
150 basispunkter opad 788.163
200 basispunkter opad 748.679

Den ultimative fordel ved at vælge et 2,5 pct.-lån er, at det kan konverteres igen, når renten stiger. Så falder kursen, og man kan dermed skære noget af restgælden. Det kaldes en lodret konvertering.

Det største problem for realkreditinstitutterne er at få kunderne til at tro på, at renten virkelig kan stige igen. Siden finanskrisen er renterne faldet markant, og alle forudsigelser er dermed gjort til skamme.

"Hvis det lyder helt i skoven med rentestigninger, så skal man huske på, at man for blot fem år siden udstedte fastforrentede lån, hvor de bagvedliggende obligationer havde en kupon på 5- eller 6 pct.," siger Johan Juul-Jensen.

Han betegner en lodret konvertering som en "tostrenget strategi."

"Den lavere restgæld får du her og nu, men det fulde udbytte får du først, når og hvis renterne falder igen, og du derved kan konvertere tilbage. Derfor skal man som udgangspunkt have en forventning om renterne efterfølgende falder i løbet af de næste par år," siger Johan Juul-Jensen.

Læs også