Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Unge på boligjagt taler mest med banken

Langt færre ældre søger råd hos banken, inden de går på boligjagt.

Flere unge end ældre går direkte i banken inden boligsøgningen.

Der er markant forskel på, hvem der søger råd hos banken, når folk går på boligjagt.

Langt flere unge end ældre taler med banken, inden de ser sig om efter deres drømmebolig, viser en undersøgelse udført af Sydbank og Boligsiden.dk. Men det skal man passe på med, mener forbrugerøkonom i Sydbank, Camilla Skovsbo Erichsen.

"Det er en vigtigt at rådføre sig, når man gerne vil købe bolig, uanset om man ejer en bolig i forvejen eller ej. Uden et retvisende billede af hvor meget du kan købe for, risikerer du at falde for en bolig, du ikke har råd til. Og det er rigtig ærgerligt at have forelsket sig i en bolig og efterfølgende finde ud af, at man ikke kan købe for så meget, som boligen koster," siger hun.

Undersøgelsen viser, at 57,2 pct. af de 45-49-årige boligsøgende først taler med banken, når de har fundet den bolig, de ønsker.

Det tal er på blot 29,3 pct. hos de 25-29-årige, som til gengæld er ivrige efter at tale med banken før boligjagten.

Således svarer 42,9 pct. af de 25-29-årige, at de har fået et overslag fra banken inden boligjagten. Til sammenligning er dette tal blot 20,1 pct. for de 45-49-årige.

"Mange unge starter fra scratch, når de skal købe bolig. De skal eksempelvis høre om forskellige lånetyper. Blandt de lidt ældre er der ofte tale om at skifte fra ejerbolig til ejerbolig, og derfor har de langt større kendskab, til de udgifter man sidder med i familien," siger boligøkonom i Nordea, Lise Nytoft Bergmann, som mener, at en vellykket boligjagt bør starte i banken, så man kan få klarlagt rammerne.

Samlet viser undersøgelsen dog, at færre end 3 ud af 10 rådfører sig i banken, inden jagten starter. Men det er bl.a. på grund af, at mange venter med at konkretisere boligkøbet, indtil den nuværende bolig er solgt, mener Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.

"Mange venter med at gøre boligjagten helt konkret, indtil den nuværende bolig er solgt, og det er nok også årsagen til at så mange venter med at snakke med banken," siger hun.

I alt 2.949 besvarelser danner baggrund for undersøgelsen, som er foretaget online på Boligsiden.dk i samarbejde med Sydbank.

BRANCHENYT
Læs også