Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Kun 695.306 danskere bor på landet

De store byer får flere og flere indbyggere.

Der bliver længere og længere mellem beboerne ude i de små danske samfund. Søgningen mod byerne fortsætter med uformindsket styrke, viser ny analyse. Foto: Gregers Tycho

Det er ikke kun København, der tiltrækker nye indbyggere. Stort set alle større byer i Danmark øger indbyggertallet, og det går ud over de helt små byer, viser en analyse fra Nykredit.

»Det er en ret kraftig udvikling, som meget tydeligt viser, at der sker store forandringer i indbyggertallene rundt omkring i lokalsamfundene,« siger boligøkonom i Nykredit, Mira Lie Nielsen.

I dag bor 38 pct. af danskerne i København eller en af de andre større byer. Det er en stigning på 6 pct. svarende til 204.000 personer på blot seks år. Og det er de helt små byer med indbyggertal under 5.000 og landdistrikterne, der betaler den største pris, viser analysen, der er baseret på nye tal fra Danmarks Statistik.

Kun 695.306 danskere bor i øjeblikket i landdistrikterne. Dermed har 33.576 forladt de helt små samfund på seks år.

Antal indbyggere fordel på byområder

 20102016Forskel
København1.181.2391.280.37199.132
Byer over 50.000 indbyggere804.134908.785104.651
20.000-49.999741.060741.397337
10.000-19.999442.028436.780-5.248
5.000-9.999364.310389.62925.319
200-4.9991.264.9941.243.934-21.576
Landdistrikter728.882695.306-33.576

Kilde: Danmarks Statistik/Nykredit

»Tendensen med hang til storbyliv er taget til i årene efter den økonomiske krise i takt med, at den type job, der er kommet til de senere år, i høj grad er job i byerhverv. De arbejdspladser i industrien og landbruget, der traditionelt har ligget et stykke væk fra de større byer, blev reduceret markant i kriseårene og er ikke vendt tilbage,« siger Mira Lie Nielsen.

Resultatet er, at boligmarkedet i dag præges af meget store regionale forskelle. I Københavnsområdet og enkelte andre steder er boligsalget tæt på det højeste nogensinde, og handelspriserne er steget helt op til 40 pct. på blot tre til fire år.

Det er ikke kun en konsekvens af meget lave renter, men i høj grad også et symptom på, at efterspørgsel efter boliger i København og omegn er øget markant, mener Mira Lie Nielsen.

Der er simpelthen langt flere, som gerne vil bo - især i lejlighed - i landets allerstørste byer, end der er udbud af boliger til disse mennesker,« konstaterer hun.

Omvendt er der steder, hvor antallet af boliger til salg står i stampe, og hvor køberne er få. Selv historisk lave renter har endnu ikke lavet om på det billede. I sidste ende betyder det, at priserne ikke stiger i samme takt som andre steder, hvilket medfører endnu større regionale prisforskelle.

Prisforskellen mellem Hovedstaden og andre storbyer i forhold til resten af landet er i dag så stor, at et gennemsnitsparcelhus på 140 kvadratmeter koster fra 4 mio. kr. og op i de få dyre områder, og under 2 mio. kr. i næsten 70 pct. af landets kommuner.

Finanstilsynet har netop udsendt en vejledning, der på flere punkter strammer reglerne for, hvor kapitalstærke køberne skal være for at få lov til at købe i København og Aarhus. Vejledningen vil formentlig tage noget af toppen af prisvæksten i de to byer, vurderer Mira Lie Nielsen.

BRANCHENYT
Læs også