Gammel Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Boligejere skal have 5 mia. kr. tilbage

Der er måske noget at se frem til i 2019.

Skatteminister Karsten Lauritzen vil endnu ikke sætte beløb på den check, der skal tilbage til husejerne. Men ifølge kilder regner Skatteministeriet med 5 mia. kr. Foto: Colourbox

Boligejerne skal i 2019 have omkring fem milliarder kroner tilbage fra Skat, fordi de på grund af for høje ejendomsvurderinger har betalt for meget i ejendomsskat, skriver Politiken fredag.

Det er skatteminister Karsten Lauritzen (V), som har lovet, at boligejerne automatisk vil få for meget betalt ejendomsskat tilbage, når et nyt vurderingssystem er taget i brug, og Skatteministeriet har ifølge flere af Politikens kilder anslået det samlede beløb til omkring 5 mia. kr.

Skatteministeren har selv tidligere talt om »milliardbeløb«, men han ønsker ikke at udtale sig om beløbets størrelse. I en skriftlig kommentar skriver han nu, at det er »for tidligt at sige noget om det præcise beløb, der skal tilbagebetales«.

»Men det er klart, at det efterlader en regning, der skal samles op. Det er en af de ting, regeringen er nødt til at drøfte med partierne til efteråret«, skriver han til Politiken.

Regeringen forpligtede sig i februar, da den udskød forhandlingerne om fremtidens ejendomsbeskatning, til at »etablere en udbetalingsordning, hvor boligejere, som viser sig at have betalt skat af en for høj vurdering, automatisk vil få penge tilbage inkl. procenttillæg«.

Boligejernes overbetaling af ejendomsskat er et resultat af, at først den tidligere S-SF-R-regering og nu senest Venstre-regeringen har besluttet at aflyse Skats vurderinger fra 2013 til 2018 og i stedet beregne skatten ud fra Skats vurdering fra 2011.

Det var den vurdering, Rigsrevisionen i august 2013 betegnede som den mest fejlagtige 
Skatteministeren arbejder i øjeblikket på at få Folketinget til at bevilge en ny portion penge til etablering af en nyt it-system i Skat, der foreløbig ventes at koste 837 millioner kroner at opbygge. Planen er, at systemet i begyndelsen af 2019 skal udsende nye vurderinger af Danmarks 1,7 millioner ejerboliger.
 ..

Læs også