Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ekstra julegave: Boligrenterne falder igen

Specielt lån med lang løbetid nyder godt af rentefaldet.

2 pct. lånet er for alvor i spil igen for kommende boligejere, eller boligejere, der ønsker at lægge lån om. Foto: Michael Hansen Foto: Michael Hansen

Der er en ekstra julegave på vej til dem, der skal købe bolig eller de boligejere, der skal lægge lån om. Renterne falder, og det er primært lån med længere løbetid, der nyder godt af det.

Rentefaldet betyder, at kursen på 2,5 pct. lånet med afdrag igen er over 100 og dermed ude af spil. 2,5 pct. lånet uden afdrag er stadig i spil med en flot og attraktiv kurs på knap 99.

Også renterne på F5-lånet trækkes med ned. Her er renten faldet til ca. 0,2 pct. afhængigt af, hvilket institut, lånet optages i. De helt korte flekslån er ikke påvirket, da renteudviklingen på dem primært påvirkes af den europæiske centralbank, ECB.

30-årige boliglån i spil (under kurs 100)

Med afdrag Kurs
2,0 pct. 96,6
Uden afdrag Kurs
2,5 pct. 99,0
2,0 pct. 95,0

Kilde: Nordea Kredits prisliste

Den seneste tids renteudvikling betyder, at begge 2 pct. lån igen er attraktive. Vil man have et 30-årigt fast forrentet lån med afdrag, er 2 pct. lånet eneste mulighed. Her er kursen nu tæt på 97. 2 pct. lånet uden afdrag fås til en kurs tæt på 95. Ifølge en gammel tommelfingerregel skal man ikke vælge et boliglån, hvis kursen er under de 95.

Så boligejere med ønske om et afdragsfrit lån er i et dilemma. I Nykredit anbefaler man fortsat 2 pct. lånet. Trods et større kurstab med 2 pct.-lånet er det en anelse billigere. Samtidig får man en højere kursfølsomhed og er dermed bedre stillet til at kunne barbere af restgælden, såfremt renten stiger, påpeger seniorøkonom i Nykredit, Jeppe Borre.

Efter præsidentvalget i USA steg de lange renter ellers markant. Forventningen til vækst i økonomien og dermed inflation drev de lange renter i vejret, og herhjemme begyndte man at tale om et snarligt comeback til 3 pct. lånet.

Men i ugen omkring jul er renterne altså faldet igen til glæde for boligejerne.

BRANCHENYT
Læs også