Gammel Privatøkonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Spar penge ved at skifte indboforsikring

Der er flere tusinde kroner at spare ved at skifte indboforsikring, viser en ny undersøgelse.

En test fra Forbrugerrådet Tænk viser, at forbrugerne sparer mest hos Lærerstandens Brandforsikring, Danske Forsikring og Alka. Arkivfoto: Patrick Seeger/AP Images

Flere forbrugere betaler unødvendigt mange penge ved at vælge en dyr indboforsikring. Det skriver Forbrugerrådet Tænk i en pressemeddelelse.

Det er en næsten identisk indboforsikring, forbrugerne får hos de 15 forskellige forsikringsselskaber, som Forbrugerrådet Tænk har testet. Priserne varier helt fra 3.000 til 7.000 kr.

Men hvis forbrugerne ikke har lyst til at skifte til et nyt selskab, opfordrer Lars Baadsgaard til, at de forsøger at forhandle prisen ned hos deres nuværende forsikringsselskab.

Testen hos Forbrugerrådet Tænk viser, at forbrugerne sparer mest hos Lærerstandens Brandforsikring, Danske Forsikring og Alka, mens den dyreste indboforsikring er hos Alm. Brand, Codan og If.

En af de eneste steder, hvor forsikringsselskaberne adskiller sig, er ved tillægsforsikringer ifølge Lars Baadsgaard. Derfor kan forbrugerne med fordel kigge den del af forsikringspapirerne igennem en ekstra gang for at se, om de kommer til at betale mere for f.eks. elskader.

»Det er i detaljerne, at indboforsikringerne er forskellige, så her skal folk være opmærksomme. Men disse forskelle berettiger ikke de store prisforskelle, som vi ser hos de her 15 selskaber. Derfor mener jeg, at du som forbruger i høj grad godt kan gå efter det selskab, der tilbyder den laveste pris,« siger Lars Baadsgaard, testøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

Læs også