Navne

Joachim Malling måtte føre sparekniven som avischef

70 år mandag: Fra klassisk filologi kom Joachim Malling til bogverdenen, inden han blev direktør for det hele i Pilestræde, hvor han måtte skære dybt. 

Som chef på det Det Berlingske Officin måtte  Joachim Malling gennemføre besparelser for 600-700 mio. kr., og det kostede omkring 800 ansatte deres job. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen

Joachim Stoltze Malling er en ordets mand. Han læste oprindelig klassisk filologi, men gjorde ikke studiet færdigt, inden han i 1968 fik job på Forlaget Rhodos.

Herfra gik det slag i slag i bøgernes verden: Forlaget Fremad, medstifter af Mallings Forlag i 1975 og derefter administrerende direktør på Hans Reitzels Forlag og Munksgaard.

I 1999 blev Joachim Malling så adm. direktør og koncerndirektør i Det Berlingske Officin (i dag Berlingske Media).

Sporskiftet fra bøger til aviser blev dramatisk. Malling havde dårligt sat sig i stolen, før storaktionærerne A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank i 2000 solgte alle deres aktier i Officinet i protest mod en kritisk artikelserie i avisen om skibsreder A.P. Møllers ageren under Anden Verdenskrig.

Sønnen, Mærsk Mc-Kinney Møller, ville ikke finde sig i, at det ellers solidt borgerlige talerør i Pilestræde rejste tvivl om faderens nationale sindelag under verdenskrigen.

Krisen bragte den norske Orkla-koncern på banen som ny ejer. Kort efter gik bunden helt ud af annoncemarkedet, og Joachim Malling skulle håndtere et underskud på en kvart milliard kroner.

Store besparelser

Avismastodonten skrantede faretruende, og Malling måtte i sine otte år som chef gennemføre besparelser på 600-700 mio. kr. Det kostede 700-800 ansatte jobbet og var et forvarsel om den hestekur, der ventede andre trængte dagblade.

I et interview ved sin fratræden erklærede Malling sig chokeret over den virksomhedskultur, han havde mødt i Pilestræde.

»Hvis der var en mulighed for at få noget, der var dyrere, så tog man det. Billedligt talt kørte man i BMW, selv om den samme opgave kunne løses i en VW,« sagde han til Berlingske.

Han gennemførte også salg af Officinets hovedsæde i det indre København.

Endelig blev der ro

Det forede pengekassen med 400 mio. kr., men Joachim Malling måtte inden sin fratræden i 2006 nok en gang give nøglerne til en udenlandsk ejer, nu den britiske kapitalfond Mecom, hvilket vakte stor uro hos medarbejderne. Senere, i 2014, blev Berlingske Media af Mecom solgt til den belgiske koncern De Persgroep, og en vis ro indfandt sig i Pilestræde.

Det samme gjaldt muligvis Malling selv. Han flyttede til Møn efter sit farvel til den turbulente dagbladsbranche og gav sig ifølge Jyllands-Posten i lag med at renovere en nedlagt landejendom.

Joachim Malling har haft flere tillidsposter i bogbranchen, blandt andet i Den Danske Forlæggerforening.

Han har efter sin fratræden arbejdet på en nyoversættelse af Cæsars ”Gallerkrigene” fra latin.

/ritzau/

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også