Nyt job

Nilfisk har udnævnt Torsten Türling til ny CEO - jobskifter uge 18

Her kan du holde dig orienteret om ugens jobskifter og ændringer i bestyrelserne - listen opdateres løbende.

Nilfisk skal have både ny CEO og CFO i løbet af kort tid. Foto: Nilfisk

Bestyrelsen i Nilfisk har udnævnt Torsten Türling til ny administrerende direktør i Nilfisk og Reinhard Mayer som ny CFO. Torsten Türling har siden 2015 været administrerende direktør for det kapitalfondsejede selskab Ideal Standard og tiltræder senest den 1. juni 2021. Reinhard Mayer tiltræder som ny CFO den 1. juni 2021 og har siden 2017 været CFO i Hansgrohe Group. Torsten Türling afløser administrerende direktør Hans Henrik Lund. Reinhard Mayer afløser CFO Prisca Havranek-Kosicek.

Henriette Lindbock er ansat som Private Banking senior investeringsrådgiver i Ringkjøbing Landbobanks Private Banking afdeling i Holte. Hun kommer senest fra en tilsvarende stilling i Nykredit Private Wealth Management...

BRANCHENYT
Læs også