Økonomi

Brexit og uro holder eksporten tilbage

Det kunne gå bedre for den danske eksport. Ikke mindst eksporten af varer er i slæbesporet, viser nye tal.

Artiklens øverste billede
Vareeksporten til Storbritannien er faldet med 23,7 procent i årets første ni måneder, når man sammenligner med samme periode sidste år. Foto: (AP /Frank Augstein)

Eksporten af varer er steget med 1,1 procent de sidste tre måneder og faldt endda marginalt i september. Dermed holdt den sig i slæbesporet.

Det skriver Danmarks Statistik.

Og flere økonomer stemmer i med bekymrede miner over, at eksporten ikke stiger mere, når nu verdensøkonomien og ikke mindst den europæiske er i fremgang.

- Trods flot vækst over det seneste år i mange af vores største samhandelslande halter dansk vareeksport fortsat.

- Vareeksporten har stort set stået i stampe i år, skriver økonom ved Arbejdernes Landsbank Anders Christian Overvad og peger på Storbritannien som en af de store knaster:

- Kronen er styrket overfor det britiske pund som følge af usikkerhed omkring brexit. Den styrkede krone gør danske varer dyrere for briterne.

- Vareeksporten til Storbritannien er faldet med 23,7 procent i årets første ni måneder, når man sammenligner med samme periode sidste år.

Kigger man på varer, så viser Danmarks Statistiks tal, at der blev eksporteret for 52,3 milliarder kroner i september.

Tager man eksport af tjenester, så er der bedre tur i den. Her steg eksporten med 2,4 procent i tredje kvartal, der sluttede med september. Importen er dog også steget.

Hos Dansk Erhverv er man som hos Arbejdernes Landsbank ikke optimistisk på eksportens vegne på den korte bane.

- Dansk økonomi kører på to hovedmotorer, eksporten og det private forbrug.

- Det ser desværre ud til, at væksten i år primært vil blive trukket af den ene hovedmotor nemlig privatforbruget, mens de svage tal ikke giver store forhåbninger til eksporten.

- Vi har heldigvis fortsat gode forudsætninger for fremgang i det private forbrug; vi har rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed og stigende realløn, skriver økonom Kristian Skriver i en kommentar til tallene.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.