Økonomi
0

Maj Invest: Udsigt til økonomisk usikkerhed i begyndelsen af 2019

Jeppe Christiansen er direktør i Maj Invest

På trods af fortsat pæne vækstrater i alle de store økonomier skal investorerne erkende, at der indtil nu har hersket for stor optimisme i finansmarkedet. Vi går ifølge en ekspert ind i et år, hvor tempoet efter al sandsynlighed nedsættes.

Det skriver Berlingske Business.

De økonomiske udsigter til begyndelsen af 2019 er ifølge direktør i Maj Invest, Jeppe Christiansen, usikre. Han fremhæver flere tendenser, som investorerne skal være særligt opmærksomme på i det nye år.

Spillereglerne, der regulerer internationalt samarbejde, er truet. USA er i øjeblikket i handelskrig med Kina, og G20-møderne, hvor man ellers har koordineret økonomisk politik, fungerer ikke længere. Sideløbende med dette er den økonomiske højkonjunktur tæt på at toppe i USA, og den amerikanske økonomi nærmer sig sin kapacitetsgrænse med stigende arbejdsløshed og lønstigninger.

- Derfor tror vi i Maj Invest, at det nye år bliver præget af økonomisk bekymring og svagere økonomisk vækst, siger Jeppe Christiansen til Berlingske Business.

Dertil har væksten toppet i Kina, og den aktuelle økonomiske vækst i eurozonen er tæt på 1 pct. Det betyder alt sammen, at man som investor skal være opmærksom i det nye år, skriver Berlingske Business.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også