Økonomi
0

Danmark: Forbrugerpriserne steg lidt mindre end ventet

Det er i høj grad prisændringer inden for transport og boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, der trækker den årlige stigning i maj ned i forhold til april. Foto: AP/Claude Paris

De danske forbrugerpriser steg i maj med 0,7 pct. på årsbasis, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News var der ventet en årsstigningstakt på 1,0 pct.

Dermed er inflationen aftaget en anelse, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 1,0 pct.

- Det er i høj grad prisændringer inden for transport og boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, der trækker den årlige stigning i maj ned i forhold til april. Inden for de to grupper er det prisændringer på brændstof og flyrejser samt elektricitet, der trækker mest ned i årsstigningen i forhold til måneden før. Omvendt trækker fødevarer op i årsstigningen i forhold til april.

- Det skyldes blandt andet prisstigninger på chokolade efter prisfald i påsken måneden før, skriver Danmarks Statistik.

På månedsbasis faldt forbrugerprisindekset med 0,1 pct. i maj i forhold til april, viser statistikken tirsdag.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også