Økonomi
0

Kina: Detailsalg og industriproduktion overrasker over hele linjen

Det kinesiske detailsalg overrasker positivt i juni, og også industriproduktionen og investeringsniveauet viste en langt bedre udvikling end forudset. Det fremgår af data fra det kinesiske National Bureau of Statistics i Beijing mandag morgen.

Det kinesiske detailsalg steg 9,8 pct. i juni i forhold til samme måned året før, mens analytikerne havde estimeret en stigning på 8,5 pct. efter en stigningstakt på 8,6 pct. i maj.

Stigningen i industriproduktion i juni på årsbasis var 6,3 pct. mod 5,0 pct. i maj og økonomernes bud på 5,2 pct.

Investeringerne uden for landbruget steg 5,8 pct. i juni mod en forøgelse på 5,6 pct. måneden før og analytikernes bud på en forøgelse på 5,5 pct.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også