Økonomi

USA: Ledende indikatorer falder overraskende i juni

Arkivfoto: AP

De ledende indikatorer i USA faldt med 0,3 pct. i juni, hvilket var overraskende. Konsensus var ifølge Bloomberg News en fremgang på 0,1 pct.

I måneden forinden var de ledende indikatorer uændrede 0,0 pct.

De ledende indikatorer består af ti nøgletal, som alle giver en indikation af aktiviteten i den amerikanske økonomi seks til ni måneder frem.

Eksempler på komponenter bag den overordnede indikator er ugentlig arbejdstid i produktionssegmentet, udstedelse af byggetilladelser, nye dagpengeanmodninger, aktiekurser og ordreindgang til de amerikanske fremstillingsvirksomheder.

BRANCHENYT
Læs også