Økonomi

USA: BNP voksede mere end ventet

Det private forbrug viste en vækst på 4,3 pct. i kvartalet. Foto: Gunnar Rathbun/AP Images for Walmart

Den amerikanske økonomi voksede med 2,1 pct. i andet kvartal af 2019 i forhold til sidste kvartal opgjort i annualiserede tal.

Det viser den første opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP, for perioden, der er offentliggjort fredag eftermiddag.

Vækstbilledet i USA er dermed lidt stærkere end ventet, idet konsensus blandt økonomerne ifølge Bloomberg News var en vækstrate på 1,8 pct.

Det private forbrug viste en vækst på 4,3 pct. i kvartalet. Til sammenligning var der blandt økonomerne ventet en forbrugsvækst på 4,0 pct. Det forrige tal blev revideret fra 0,9 pct. til 1,1 pct.

PCE-prisindekset voksede samtidig 1,8 pct. i forhold til kvartalet før, mens der var forudset 2,0 pct. af økonomerne ifølge Bloomberg. Her blev det forrige tal også revideret fra 1,2 pct. til 1,1 pct.

Læs også