Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Jagten på Christine Lagardes afløser spidser til

Formanden for den internationale valutafond (IMF), Christine Lagarde, har meddelt sin officielle opsigelse, som vil have effekt fra den 12. september. Foto: Zhang Jiayang/AP

Jagten på en ny chef til Den Internationale Valutafond, IMF, efter at Christine Lagarde er på vej ud og i stedet på vej ind som ny chef for Den Europæiske Centralbank, er indsnævret til tre kandidater.  Det skriver Bloomberg News på baggrund af kilder med indblik i sagen.

Ifølge Bloombergs kilder skulle der efter en første runde med indledende samtaler med den franske finansminister, Bruno Le Maire, som leder jagten på nye kandidater til stillingen på vegne af EU, være tre kandidater i spil til jobbet.

Det skulle efter sigende dreje sig om Jeroen Dijsselbloem, tidligere hollandsk finansminister, Kristalina Georgieva, administrerende direktør for Verdensbanken, og Olli Rehn, direktør for Bank of Finland.

Den Internationale Valutafond meddelte i sidste uge, at ansøgningsprocessen til topjobbet åbnede den 29. juli og lukker 6. september. Processen ventes afsluttes senest 4. oktober, lyder det.

En kilde siger til Bloomberg News, at Frankrig støtter Georgieva, som også har mødt opbakning fra amerikanerne, mens tyskerne skulle stå bag den hollandske kandidat.

Traditionelt set er det typisk en europæer, som står i spidsen for Washington-baserede IMF. Den kommende chef for Den Internationale Valutafond vil overtage jobbet i en periode, hvor verdensøkonomien er på sit svageste siden finanskrisen, bemærker Bloomberg News.

BRANCHENYT
Læs også