Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Lækket rapport: Verden er nødt til at ændre fødevareproduktionen

Ikke mindst kødproduktion er skadeligt for klimaet, hedder det i en kommende rapport fra IPCC.

Ifølge den nye klimarapport er verden  blive nødt til at skære ned på forbruget af kød for at begrænse metan-udledningen. Foto: John Thys/AFP

Forsøg på at tackle klimakrisen ved at skære i de skadelige udledninger fra transportmidler, fabrikker og kraftværker er ikke nok, advarer forskere senere i denne uge ifølge The Guardian.

Ifølge et udkast til en rapport om klimaændringer, der lige nu finpudses i Geneve i organisationen Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), er det umuligt at holde temperaturstigningerne på et sikkert niveau, hvis ikke der sker væsentlige ændringer i forhold til verdens fødevareproduktion og behandling af landjorden.

Lige nu udnytter verdens befolkning angiveligt 72 procent af klodens isfrie landområder til at producere fødevarer, beklædning og på anden måde understøtte den voksende befolkning. Det indebærer, at en fjerdedel af Jordens udledte drívhusgasser stammer fra landbrug, skovbrug og andre udnyttelser af jord. Og halvdelen af en af de mest potente drivhusgasser, metan, kommer fra kvægdrift og risdyrkning.

Ifølge den nye klimarapport vil verden derfor blive nødt til at skære ned på forbruget af kød for at begrænse metan-udledningen - og fødevarespildet skal mindskes. I stedet skal befolkningerne motiveres til i højere grad at spise vegetarisk og vegansk.

»En sådan udvikling vil have et stort potentiale i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser,« hedder det i det lækkede rapport-udkast.

Blandt andre indsatsområder nævnes behov for tidligere reagerende vejrvarslingssystemer, øget hjælp til kvindelige landbrugere og fokus på retfærdig adgang til landbrugsjord.

Hvorvidt verdens politikere er villige til at arbejde for disse mål er usikkert, erkender rapporten. Men i 2020 afholdes en vigtig FN-konference i formentlig Storbritannien med deltagelse af 190 nationer. Her skal landene diskutere emissionspolitikker for de kommende årtier. 

FINANS giver dig overblik
Erhvervslivet og verden er i forandring i disse dage, hvilket har betydet store omvæltninger og en stor strøm af nyheder. Vi udvælger hver dag de væsentligste erhvervsnyheder og samler dem i vores nyhedsbreve.
Tilmeld dig her
BRANCHENYT
Læs også