Økonomi
0

Rekordlave renter er ikke kun godt nyt for danskerne

De rekordlave renter har ikke kun en lys side, men også en mørk. Selv om mange danske boligejere nyder godt af de lave renter, risikerer de fleste også at blive ramt af den mørke side på privatøkonomien.

Det skriver Berlingske Business.

Boligejere kan lige nu låne med en fast rente på en halv procent over 30 år eller med en variabel rente, der lige nu ligger under nul. De lave renter betyder dog også, at private pensionsordninger vil blive hårdt ramt, da renterne på disse ventes at være lave i mange år frem. Samtidig er det lave renteniveau også et symptom på andre store økonomiske problemer.

- Det er et krisetegn. Vi har et opsving, der er ved at være slut, og spørgsmålet er, om det ender i krise. Risikoen er stigende, og derfor falder renten. Det er et plaster på såret, at renten falder yderligere, men det er kun en lille ting, siger Las Olsen, der er cheføkonom hos Danske Bank, til Berlingske Business.

Ifølge Michael Svarer, der er overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er risikoen for et tilbageslag i den globale økonomi steget over det seneste år.

BRANCHENYT
Læs også