Økonomi

Overrasker negativt: Det amerikanske jobmarked taber fortsat fart

Der blev skabt 130.000 arbejdspladser uden for landbruget i USA i august. Det var ventet, at tallet ville lande på 160.000.

Arbejdsmarkedet i USA  er gået ned i gear i år. Foto: AP Photo/Mark Lennihan.

Det amerikanske jobmarked fortsatte med at tabe fart i årets sidste sommermåned. August bød således kun på 130.000 nye job uden for landbruget.

Det er ikke kun en tilbagegang i forhold til de 164.000 jobs, der gang blev rapporteret for juli. Det er også et pænt stykke under de 160.000 nye job, som økonomerne ifølge estimater fra Bloomberg havde sat næsen op efter i denne omgang. Det viser den amerikanske jobrapport, der er blevet offentliggjort fredag eftermiddag dansk tid af Bureau of Labor Statistics.

I Danske Bank peger man på, at tallet er »til den lave side,« men at det ikke er udtryk for en krise. Man har dog ikke umiddelbart en forklaring på afmatningen.

»Det er svært at sige, hvorvidt det primært er fordi, der ikke er mange ledige ressourcer tilbage på arbejdsmarkedet efter mange års jobopsving, eller hvorvidt virksomhederne er mere bekymrede for at ansætte, når de økonomiske udsigter er blevet mere usikre. Det giver dog mening, at jobvæksten skal bremse op, nu hvor den økonomiske vækst ser ud til at have toppet for denne gang,« skriver Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank.

Dykker men længere ned i tallene fra dagens jobrapport, ser det ud til, at jobmarkedet er kølnet endnu mere af. Der er således kun blevet skabt 96.000 job i den private sektor i august, mens den offentlige sektor stod for 28.000 job. Tallet for det offentlige er dog blevet boostet af 25.000 midlertidigt ansatte i forbindelse med den folketælling, der finder sted i 2020. Det oplyser Bureau of Labor Statistics.

»Det bidrager bare til et endnu svagere indtryk af rapporten,« skriver Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, der understreger, at tallet ikke indikerer, at USA's økonomi er ved at kollapse.

I år er der i gennemsnit blevet skabt 158.000 job om måneden. Det er lavere end de 223.000 job, der i gennemsnit blev skabt om måneden i 2018. Samtidig raser handelskrigen mellem USA og Kina, og den er ifølge Nykredit begyndt at kunne ses i den amerikanske industri.

Dermed er der lagt i kakkelovnen til, at den amerikanske centralbank Federal Reserve (Fed), vil sænke renten den kommende tid.

»Vi venter, at Federal Reserve vil sænke renten i både september og oktober for at forsøge at sikre amerikansk økonomi mod en mere alvorlig nedtur. Og med en underliggende inflation, der stadig ligger et godt stykke under målsætning, så er det svært at se, hvad der skulle holde centralbanken tilbage. Dagens lidt bløde tal bidrager kun til at styrke den forventning,« skriver Frederik Engholm.

I Danske Bank forventer man, at Fed vil gå kraftigere til værks. Her venter man, at centralbanken vil sætte renten ned med 0,25 pct.point på de kommende fem rentemøder.

»Det kan måske undre, når beskæftigelsen og lønvæksten bliver ved med at stige, men den amerikanske centralbank vil være bekymret for, om opsvinget kan fortsætte, hvis ikke de understøtter økonomien lidt mere. Jobvæksten er en god indikator for, om vi er i gang med en større økonomisk nedtur, men den er dårlig til at forudsige hvornår nedturen starter, fordi beskæftigelsen typisk først vender rundt, når virksomhederne er sikre på, at der faktisk er lavere efterspørgsel. Jobmarkedet er på den måde en accelerator til at forværre en nedtur, ikke udløseren,« skriver Mikael Olai Milhøj.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også