Økonomi

Centralbank måtte tage værktøj fra finanskrisen i brug: »Det lugter af, at nogle har gispet efter vejret«

For første gang siden finanskrisen har Federal Reserve været nødsaget til at sætte gang i kortvarige køb af obligationer for at holde renterne under kontrol.

De mørke skyer samlede sig i denne uge over banksystemet i USA, der manglede likviditet. Foto: AP Photo/Denis Paquin

Dele af det amerikanske banksystem var groft sagt så tæt på at løbe tør for penge, at Federal Reserve (Fed) tirsdag for første gang på denne side af finanskrisen blev nødt til at pumpe milliarder ind i det finansielle system.

Det kan være et forvarsel om kommende uro på finansmarkederne. Samtidig kan det være første skridt på vejen mod, at centralbanken i USA bliver nødt til at starte seddelpressen for at købe obligationer i et opkøbsprogram, som Fed tidligere har kørt ad flere omgange.

Sådan lyder det fra Nordea.

»Det lugter af, at nogle har gispet efter vejret. Det er svært at sige, hvem der har manglet dollarlikviditet, men nogen har manglet det,« siger Andreas Steno Larsen, der er valuta- og rentestrateg i Nordea.

Manglen på dollarlikviditet fik den såkaldte repo-rente til at tordne i vejret, så den nåede op på ca. 10 pct. Det smittede af på Feds ledende rentesats, som nåede op på 2,25 pct. Fed har i øjeblikket som målsætning at holde den rente i spændet 2-2,25 pct.

»Repo-rentens voldsomme hop i vejret er et resultat af, at der har manglet dollarlikviditet i markedet, og derfor er Fed trådt til,« siger Andreas Steno Larsen.

Den akutte mangel på likviditet i det amerikanske banksystem skyldes ifølge Andreas Steno Larsen tre faktorer, som alle har trukket likviditet ud af banksystemet: De amerikanske selskaber har lige betalt selskabsskat, den amerikanske stat er i gang med at opbygge sin kassebeholdning, og endelig har angrebet på olieanlægget i Saudi-Arabien også spillet ind.

»Når meget likviditet trækkes ud samme dag, bliver nogen formentlig fanget uden likviditet,« forklarer Andreas Steno Larsen.

Helt konkret har Fed ved hjælp af såkaldte repo-transaktioner pumpet mere end 50 mia. dollars ind i det amerikanske banksystem. Repo er forkortelse for repurchase agreement, og begrebet dækker over et kortvarigt lån.

Fed køber nemlig obligationer i markedet, men kun i en kort periode, for en del af aftalen er, at bankerne køber obligationerne tilbage på et senere tidspunkt.

Dermed er der altså ikke tale om, at Fed permanent udvider sin balance, som det var tilfældet under og efter finanskrisen med opkøbsprogrammerne, der går under navnet QE.

»Der er nogle ligheder med den måde, markederne reagerede, da det så mest kritisk ud under den finansielle krise. Det er et resultat af, der ikke flyder likviditet rundt i det finansielle system i tilpas grad,« siger Andreas Steno Larsen.

Hvis Fed ikke havde grebet ind, havde manglen på likviditet spredt sig som ringe i vandet og påvirket andre markeder.

»Aktierne var formentlig faldet, og vi havde set en generel negativ stemning. Derfor er det vigtigt for Fed at prøve at lægge låg på,« siger Andreas Steno Larsen.

Fed har oplyst, at repo-faciliteterne også vil være gældende onsdag, og ifølge Nordea kan de snart få mere permanent karakter. Altså i form af et nyt QE-program. Efterspørgslen på dollarlikviditet er nemlig stigende, men overskudslikviditeten er faldende - og det vil den blive ved med at være.

»Før eller siden skal Fed håndtere det mere vedvarende. Det kan være ved at lave et blødt QE-program. Indtil det sker, er jeg ikke voldsomt optimistisk på risikoappetitten i markedet,« siger Andreas Steno Larsen.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også