Økonomi

Tidligere BOE-chef: Vi bevæger os mod en ny finanskrise

Den tidligere bankchef pointerer i sin forelæsning, at bankverdenen på usædvanlig vis ikke har reformeret de finansielle markeder siden finanskrisen. Foto: Matt Dunham/AP

Tidligere Bank of England-topchef Mervin King advarer om, at verdensøkonomien bevæger sig søvngængeragtigt mod en ny finanskrise. Det er mangel på nytænkning og reformer efter det seneste finansielle sammenbrud, som vil lede til en gentagelse af finanskrisen fra 2008.

Det skriver The Guardian efter Mervin Kings forelæsning ved Den Internationale Valutafonds, IMF, årlige møde.

Den tidligere bankchef pointerer i sin forelæsning, at bankverdenen på usædvanlig vis ikke har reformeret de finansielle markeder siden finanskrisen.

Finansielle nedture plejer og skal ellers afføde ny tænkning for at undgå gentagelser, mener han.

- Ingen stiller spørgsmål til de fundamentale principper bag den førte økonomiske politik. Det skal ændres, siger Mervin King ifølge The Guardian og tilføjer:

- Ved at klæbe sig til den nuværende pengepolitik og ved at lade som om banksektoren er sikker, går vi i søvngang mod en ny krise.

Mervin King anbefaler derfor, at Federal Reserve og andre centralbanker begynder at tale med politikerne og gør dem opmærksom på, hvor skrøbeligt vi står i forhold til en ny krise, skriver avisen.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også