Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Danske Bank: Danmark er godt rustet til en ny krise

Særligt én branche har gjort, at Danmark klarede sig bedre gennem 2019 end mange andre europæiske lande.

Danske medicinalvirksomheder som Novo Nordisk har haft stor fremgang i 2019. Foto: Novo Nordisk

Tiden med relativt høj vækst og faldende arbejdsløshed ser ud til at være forbi, uden at der dog ventes en ny krise i dansk økonomi.

Det skriver Danske Bank i sin seneste prognose for dansk økonomi fredag.

Banken venter nu en vækst i indeværende og næste år på 1,4 pct. i BNP mod 2,1 pct. for det netop afsluttede år. I forhold til den tidligere prognose er der for 2019 og 2020 tale om en opjustering på 0,1 pct.point.

Banken fremhæver, at med en BNP-vækst, der ser ud til at lande på omkring 2 pct., har Danmark klaret sig bedre end så mange andre europæiske lande i 2019. Mens Tyskland er ramt af tilbagegang i blandt andet bilindustrien, bliver Danmark trukket op af ikke mindst medicinalindustrien, der har haft fænomenal fremgang de senere år.

Danske Bank venter, at væksten går et gear ned til knap halvanden procent de kommende år. Det betyder også, at pilen peger mod en smule højere arbejdsløshed.

Bruttoledigheden ses på 105.800 personer i 2020 og 2021 mod ventet 104.100 i 2019.

- Den globale afmatning kan godt spores i de danske tal, selv om den samlede eksport stadig klarer sig godt, men privatforbrug og huspriser vil understøtte væksten i de kommende år, mens investeringerne ikke bidrager så meget, skriver banken.

Skønnet for privatforbruget for indeværende år nedjusteres dog ganske markant til 1,9 pct. mod et tidligere skøn på 2,4 pct. For 2021 skønnes en vækst på 2,1 pct.

Det påpeges også, at højere cigaretpriser vil øge inflationen markant de kommende år, men de underliggende prisstigninger er stadig meget beskedne.

I finansloven for 2020 blev regeringen og dens støttepartier enige om at sætte prisen på en pakke cigaretter op med 15 kr. til april. Det er Danske Banks vurdering, at det vil trække inflationen op med henholdsvis 0,4 og 0,2 pct.point i år og til næste år.

Konkret spår banken en inflation på 1,2 pct. i 2020 som i den tidligere prognose, mens skønnet for 2019 uændret lyder på 0,8 pct. 2019 bliver således det sjette år ud af de seneste syv, hvor den landede under 1 procent. For 2021 ses en inflation på 1,4 pct.

Skulle der mod forventning alligevel komme en ny krise, er Danmark godt rustet, og der er gode muligheder for at modgå krisen ved at lempe finanspolitikken

BRANCHENYT
Læs også