Økonomi

Tysk økonomi voksede i laveste gear i seks år i 2019

Væksttempoet gik ned i Tyskland i 2019, hvor bruttonationalproduktet voksede med 0,6 pct. opgjort i ikke sæsonkorrigerede tal.

Det er det laveste væksttempo siden 2013, men også på linje med økonomernes forventninger ifølge Bloomberg News. I 2018 var væksten 1,5 pct. - en nedgang fra 2,5 pct. i 2017.

Opbremsningen hænger ifølge Bloomberg sammen med lavere vækst globalt, da handelsspændinger, brexit og uro i Mellemøsten har sat lagt låg på verdensøkonomien i det seneste år.

Samtidig tegner vækstudsigterne ikke meget lysere i år, hvor den tyske økonomi ventes at vokse med omkring 0,7 pct. ifølge estimater indsamlet blandt økonomer af Bloomberg.

BRANCHENYT
Læs også