Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Første del af handelsaftale mellem USA og Kina er underskrevet

USA og Kina har onsdag skrevet under på en fase 1-handelsaftale ved en ceremoni i Det Hvide Hus. 

Præsident Donald Trump trykker hånd med Kinas vicepremierminister Liu He ved ceremonien i Det Hvide Hus.

Repræsentanternes Hus i USA har ved en afstemning onsdag endegyldigt vedtaget at indlede rigsretssagen mod præsident Donald Trump, skriver Reuters.

Ved afstemningen stemte 228 for og 193 mod den historiske rigsretssag, som har til formål at fjerne Trump fra præsidentposten.

Næsten alle stemte ud fra deres partitilhørsforhold i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertallet. 

- Dette er så alvorligt for os, som det kan blive. Det er ikke politisk. Det er ikke et spørgsmål om, hvilken side man er på. Det er et spørgsmål om patriotisme, sagde den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, inden afstemningen.

Hun ventes senere onsdag at underskrive selve sagsakterne, som derefter ceremonielt overbringes til Senatets sekretariat.

Den 86 sider lange handelsaftale omfatter reduktion af toldsatser, køb af amerikanske landbrugsvarer, valutarestriktioner og beskyttelse af intellektuel ophavsret.

Med aftalen annulleres annoncerede toldsatser på nye varer for 120 mia. dollar, ligesom annoncerede forhøjelser heller ikke bliver til noget. Endelig halveres tolden på varer fra Kina for 120 mia. dollar til 7,5 pct. Der vil dog fortsat være amerikansk told på kinesiske varer for 250 mia. dollar på 25 pct.

Kina lover samtidig at købe amerikanske varer for 200 mia. dollar over to år. Både industrivarer, landbrugsvarer, energi og serviceydelser. 

Et vigtigt element i den delvise handelsaftale omfatter også intellektuelle rettigheder, som er en del af kernen i USA's utilfredshed med handelsforholdet med Kina, da man har beskyldt Kina for at gennemføre tvungen teknologioverførsel over for amerikanske virksomheder, der har ønsket at sælge deres varer i Kina.

- Parterne bekræfter vigtigheden af at sikre, at overførelsen af teknologi sker på frivillige markedsbaserede vilkår og anerkender at tvungen teknologioverførsel er en betydelig bekymring, hedder det i aftalen, hvor Kina og USA også lover at tage skridt til at adressere udfordringer på området.

På valutaområdet har Kina og USA aftalt, at det amerikanske finansministerium og Kinas centralbank, People's Bank of China, skal forhandle sig frem til løsning af tvister, men såfremt det ikke er muligt, kan hver af parterne bede Den Internationale Valutafond (IMF) om at træde ind og overvåge situationen samt rådgive om tiltag.

USA satte i starten af august sidste år Kina på sin liste over valutamanipulatorer, men i det amerikanske finansministeriums seneste rapport, der blev offentliggjort tidligere på ugen, var Kina igen taget af listen. I rapporten overvåger USA de tyve lande, som USA handler mest med.

BRANCHENYT
Læs også