Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Regeringen må ændre EU-køreplan efter rabat-krav

Regeringen opgav fredag at få mandat til forhandling om EU’s budget. Partier kræver statsministeren på banen.

Fungerende finansminister Morten Bødskov står uden flertal i Folketinget til den vigtige forhandling om EU’s næste syvårige budget. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann, Scanpix Justitsminister Morten Bødskov skal i åbent samråd besvare spørgsmål i sagen om Morten Storm.

BRUXELLES

Et opgør om rabat betød, at regeringen fredag måtte opgive sit ønske om at få mandat af Folketingets Europaudvalg til at forhandle EU’s nye budget på plads.

I stedet bliver statsminister Mette Frederiksen nu bedt om at møde op til en folketingsdebat om sagen på onsdag.

Rabat-opgøret kommer, fordi regeringen i det europæiske slutspil om budgettet vil lægge »afgørende vægt« på, at Danmark får rabat på det endelige budget. Det betyder, at regeringen per automatik vil stemme imod, hvis det ikke imødekommes. Derimod vil regeringen kun lægge »stor vægt« på at begrænse budgettets samlede størrelse og prioritere klima, migration og forskning.

De fleste partier er enige i prioriteringerne, men både Venstre, De Radikale, SF og Enhedslisten er imod at lade rabatten overskygge alt andet.

»Rabatten bør ikke være afgørende for Danmark. Læg i stedet afgørende vægt på forskning, klima, miljø og dansk konkurrenceevne og hold en påholdende linje. Men med regeringens linje kan det blive meget, meget vanskeligt for os at give mandat,« siger EU-ordfører Jens Rohde (R).

»Venstre er 100 pct. bag en budgetrestriktiv linje. Men hvis Mette Frederiksen kommer tilbage og siger, at ”det bliver 11 mia. kr. dyrere, men jeg har fået rabat på 1 mia., så vi slipper med 10 mia. mere”, så er jeg ikke imponeret. Hvis vi skal støtte et mandat, så kommer det til at handle om det samlede indhold,« siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V) og tilføjede dog, at venstrefolk generelt godt kan lide at få rabat.

Også SF advarer mod en »ultimativ tilgang til rabatten, der kan overskygge vores forhandlingsposition«, mener ordfører Halime Oguz.

Men fungerende finansminister Morten Bødskov står fast.

»Udgifterne i EU bliver ikke lavere eller højere af, at Danmark slækker på kravet om rabat,« sagde han.

BRANCHENYT
Læs også