Økonomi

Risikokommentar: Coronakrisen bliver mindre slem end finanskrisen

Nogle frygter tilstande som i 2008, hvilket også skaber panik i finansmarkederne, men den nuværende forbigående coronakrise tåler ikke sammenligning med finanskrisen. Dog er det påkrævet, at politikerne balancerer forholdsregler med finanspolitisk stimulans.

Peter Lundgreen er direktør i Lundgreen’s Capital, der rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.

Kina er på vej tilbage mod et normalt aktivitetsniveau. Dog er der stadig forskelle afhængig af, hvilke regionale forholdsregler der har været taget mod coronavirussen. F.eks. har flere divisioner under Alibaba i denne uge givet en opdatering om, at de opererer på helt normalt niveau, og de samme meldinger kommer fra andre virksomheder.

Allerede før virusudbruddet stod det officielle Kina overfor et behov for stimulere økonomien. Denne udfordring er nu helt aktuel som følge af de omfattende nedlukninger i Kina grundet coronavirusudbruddet. Disse fremadrettede tiltag bliver samtidig afgørende for, om Kinas økonomi hurtigt indhenter det tabte, og om investorerne kommer tilbage i komfortzonen.

De samme problematikker opstår andre steder i verden, hvor coronavirussen udbreder sig, men ikke mindst hvor der bliver taget meget store forholdsregler. Det er nemt at indføre meget omfattende restriktioner i forsøget på at forsinke udbredelsen, eller måske begrænse udbruddet, som man har gjort i Italien. Men omvendt er det særdeles svært at ramme rigtigt med de passende forholdsregler, der balancerer de negative økonomiske konsekvenser ved forholdsreglerne kontra effekten hos de personer, der smittes af coronavirus og forhåbentlig ikke smittes.

Omkring aktiemarkederne er min holdning stadig, at en global korrektur på ca. 15 pct. udmærket kan forklares, idet man kan argumentere for, at det var ved at være ved tiden efter så lang en periode med et stigende aktiemarked. 

Her fastholder jeg min vurdering: At virussen er midlertidig, og den globale økonomi er stærk nok til at modstå den modvind, som måtte opstå grundet de forholdsregler, der bliver truffet af forskellig art.

Jeg fastholder også, at jo flere forholdsregler der besluttes, jo større finanspolitiske tiltag skal der følge med den beslutning. Her er alle muligheder i spil, hvilket i yderste konsekvens f.eks. kan være at give penge til forbrugerne, men sikkert er, at det kræver hurtig og smidig ageren fra det politiske lederskab.

Det er ingen hemmelighed, at finansmarkederne er ude i det værste stormvejr siden 2008. Omkring aktiemarkederne er min holdning stadig, at en global korrektur på ca. 15 pct. udmærket kan forklares, idet man kan argumentere for, at det var ved at være ved tiden efter så lang en periode med et stigende aktiemarked.

Denne korrektur kunne være udløst af hvad som helst, og naturligvis korrigerer aktiemarkedet længere ned grundet coronavirus, men som beskrevet ovenfor betragter jeg virusudbruddet som en midlertidig krise. Det er i sig selv skadesbegrænsende, men vigtigere er netop, at de mange forholdsregler følges op af lige så konkrete finanspolitiske tiltag, der bidrager til at fastholde bnp-væksten herunder specielt privatforbruget.

Det har været min holdning, siden man i Kina som det første land begyndte med særdeles heftige forholdsregler, og jeg argumenterer stadig for, at det vil give komfort blandt både private husholdninger samt virksomheder, og derfor også den fornødne komfort i finansmarkederne.

At der sørges for ekstra likviditet til virksomhederne ved at udskyde skatte- og momsbetalinger, samt eventuelle afdrag, er blevet introduceret i visse lande. Det er en hjælp, men det essentielle forbliver direkte stimulans til forbrugerne, og det gælder i alle lande, som indfører forholdsregler.

De fleste lande vil kunne finde plads til den ekstraordinære stimulans på statsbudgetterne, og dermed behøver den globale vækst ikke at styrtdykke i år. Men hvis der, som i USA, går præsidentvalgkamp i den nødvendige støtte, så giver det fornyet usikkerhed på finansmarkederne.

Det har ganske rigtigt en pris at skulle give den nødvendige stimulans, og her står Europa dårligt. Dette kan være en forklaring på, hvorfor jeg hører mange kommentarer fra Europa om, at denne krise bliver lige så slem som i 2008.

Som grafik et viser, er det samlede bnp for Vesteuropa, målt i nominel værdi, stort set uændret siden den globale finanskrise. Derimod er den økonomiske styrke i Fjernøsten og Nordamerika selvfølgelig vokset siden, hvilket også burde have været tilfældet i Vesteuropa. Økonomisk er Vesteuropa derfor også mindre polstret til at modstå krisen, hvor mit bedste bud er, at Fjernøsten klarer skærene bedst.

I løbet af de forgangene 12 år er Vesteuropas andel af det globale bnp faldet fra 29,4 til 20,1 pct. (grafik to), og jeg forventer, at det økonomiske uvejr, som coronavirus fører med sig, vil forstærke denne udvikling, hvilket giver en følelse af 2008. Det bliver dog ikke tilfældet på globalt plan, og derfor gentages 2008 som sådan ikke.

Der er desuden øvrige signifikante forskelle til den globale finanskrise, hvor den største er, at dengang blev hele kloden ramt af endeløse konkurser både blandt private husholdninger, banker, andre finansielle virksomheder, og til sidst også almindelige virksomheder. Det betød, at egenkapitalen helt eller delvist forsvandt for private og erhvervslivet, hvilket er ganske anderledes alvorligt. Det er naturligvis ubehageligt at miste indtjening, hvilket kan ske de næste måneder, men at egenkapitalen forsvinder på én dag er en anden situation.

Hvis nogen havde spurgt mig for to uger siden, at der oven i coronakrisen også ville komme en oliepriskrig, så havde jeg ikke troet på det, men det er så sandelig tilfældet nu.

Grafik to bekræfter også en anden glædelig udvikling, nemlig, at den globale økonomi er blevet væsentligt mere diversificeret. Således fylder Vesteuropa mindre, og dermed opnår verdensøkonomien en bedre ”porteføljeeffekt”. Som indledningsvis beskrevet, er Kina på vej ud af krisen, hvilket er betydningsfuldt, idet landet nu er verdens næststørste økonomi, og der er dermed ikke den samme parallelitet i den globale økonomiske udvikling som tilbage i 2008.

Hvis nogen havde spurgt mig for to uger siden, at der oven i coronakrisen også ville komme en oliepriskrig, så havde jeg ikke troet på det, men det er så sandelig tilfældet nu. Så kraftig et fald i olieprisen forstærker krisestemningen i aktiemarkedet og rammer forskellige sektorer, men det flytter nu også købekraft, hvilket ikke skal undervurderes.

Ca. halvdelen af alle amerikanske husholdninger har reelt set ingen opsparing, så nedgangen på Wall Street har ingen påvirkning af formuen, og derfor forventer jeg ikke, at privatforbruget ændres i stor stil blandt mange husstande i USA. Tværtimod vil en del af de samme husholdninger i øjeblikket få frigjort købekraft til andet forbrug grundet de lavere benzinpriser. Endnu et aspekt som pt. ikke inddrages i vurderingen på aktiemarkederne, og endnu et eksempel på hvorfor den nuværende situation langtfra kan sammenlignes med 2008.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen’s China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.