• For abonnenter
Økonomi

De står klar, når bølgen – rød eller grøn – oversvømmer Danmark

Det værste er stadig i vente. Epidemien ventes at toppe efter påske, og endnu er omfanget af epidemien usikker.

Artiklens øverste billede

Kurverne går kun én vej: op, op, op.

Flere er smittet og indlagt med coronavirus – mange i intensive senge og med behov for en respirator til at trække vejret. Hver dag dør mennesker af sygdommen – den kurve lister sig på tragisk vis også i vejret.

Samtidig er eksperterne entydige, når det gælder de kommende uger: Det bliver værre. Epidemien har foreløbig kun taget tilløb, og det afgørende er, hvor stejlt kurverne stiger fremover. Sundhedsminister Magnus Heunicke har gang på gang vist den efterhånden berømte planche med en grøn og en rød kurve – i øvrigt en figur, som kloden rundt bliver vist i den bedste sendetid for at illustrere den udfordring, som Danmark og andre coronaramte lande står i.

Den lidt langstrakte grønne bølger viser et forløb, hvor nedlukningen af samfundet med forbud mod store forsamlinger, med hjemmearbejde og lukkede skoler, daginstitutioner og butikker mindsker smittespredningen til et niveau, hvor sundhedssystemet kan følge med. Og vi ikke får italienske tilstande, hvor antallet af døde er så voldsomt, at ligene må fragtes ud af byerne i militærkøretøjer.

Den langt mere lodrette, røde bølge udtrykker til gengæld en ukontrolleret epidemi, hvor der hverken er senge, respiratorer eller hænder nok til at tage sig af de syge.

I forreste linje

Jyllands-Posten beskriver coronakrisens udvikling via en række af de personer, som står i forreste linje og har pandemien og dens konsekvenser helt inde på livet.

Flere bliver testet

Endnu tør eksperterne ikke byde på, om fremtiden i Danmark bliver rød eller grøn, men direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, har flere gange udtrykt forsigtig optimisme.

»Det ser ud til, at kurven over smittede glatter af,« har han sagt i den forgange uge, men han skynder sig at tilføje:

»Men vi må ikke undervurdere den trussel, epidemien er.«

Antallet af smittede skal efterhånden tælles i tusinder, og det vil stige i de kommende dage og uger, fordi antallet af tests bliver skruet voldsomt op. I øjeblikket er måltallet at teste 5.000 personer om dagen, og her er regionerne ikke helt i mål endnu.

Men Sundhedsstyrelsen vil have testkapaciteten endnu højere op til både 10.000 og 15.000 i ugen efter påske. Hvis altså regionerne kan skaffe det meget eftertragtede testmateriale, som hele verden er i kamp om at skaffe.

Fra ikke mindst Kina, men også andre coronaramte lande har profilen på ofrene for epidemien været, at sygdommen især er dødelig for ældre og mennesker, som har en anden kronisk sygdom. Når de får coronavirus oveni, er det fatalt.

Giver en hånd med

Men også yngre personer rammes af sygdommen. Langt de fleste får influenzalignende symptomer, som kan klares under dynen derhjemme, men i nogle tilfælde slår coronavirus hårdt og kræver også indlæggelse af yngre personer. I modsætning til de ældre har hovedparten af de yngre coronapatienter ikke en kronisk sygdom ved siden af, men er i princippet raske og rørige, indtil de rammes af den nye virus.

Når frontpersonalet i de kommende uger skal behandle, pleje og hjælpe coronapatienter, har de ikke en behandling at slå sygdommen tilbage med. Der findes endnu heller ingen vaccine, og på sygehusene handler det om at lindre og understøtte patienterne, så flest muligt klarer sig igennem.

På sygehusene er de seneste uger brugt til at indrette systemet til at tage imod flere patienter. Det handler dels om at skaffe flere senge, dels om at have personale nok, når epidemien topper. Derfor har mange ansatte fået et koncentreret efteruddannelsesforløb, og mange steder har man takket ja til pensionerede læger og sygeplejersker, som har meldt sig for at give en hånd med.


1. reservelæge Steffen Leth forbereder sig på ankomsten af nye coronatilfælde på Aarhus Universitetshospital. Han er optaget af, hvor hurtigt nogle patienters sygdom kan tage en alvorlig drejning. Foto: Mads Frost


Lægen: »Vi har en del relativt unge indlagt - det har overrasket mig«

Der er plads til 40 indlagte på det corona-afsnit, hvor 1. reservelæge og Phd. Steffen Leth har sin gang. I midten af den forgange uge, da Jyllands-Posten fanger ham på telefonen, er 17 indlagt. Hver sag er alvorlig. Alle har travlt. Alligevel føles det stadig som stilhed før en storm, han håber ikke vil ramme. Han har lægekollegaer i Norditalien. Det, de skriver til ham i private mails, » ... gør indtryk. De er overvældede ...«, som han kort beskriver det.

»Det har nok været vores redningskrans, at vi og myndighederne har haft mulighed for at forberede os, mens det i Italien eksploderede mellem hænderne på dem,« siger Steffen Leth.

Perioden lige efter danskerne vendte hjem fra skiferie, oplevede han som travl med spørgsmål og test. Men det var et vigtigt tidsmæssigt vindue, før smitten rigtig greb om sig, som Steffen Leth og hans kollegaer udnyttede til gøre hospitalet corona-kampklar med udarbejdelse af nye retningslinjer, undervisning og dialog mellem afdelinger.

Nu er det selve håndteringen af patienterne, der fylder mere og mere.

»Nogle af patientforløbene minder om hinanden, mens andre skiller sig voldsomt ud, og dem skal vi forsøge at blive klogere på. Det gør indtryk, at jeg ser patienter, der har det nogenlunde om formiddagen, men i løbet af få timer kan få det så dårligt, at de skal på intensivafdelingen,« siger Steffen Leth. Sammen med kollegaerne har han undret sig over, at sengepladserne ikke som forventet er blevet indtaget af ældre mennesker. I øjeblikket er det tværtimod en større andel af relativt yngre mennesker i alderen slut-20’erne til sidst i 40’erne, der er blevet indlagt.

»Man skal være forbeholden med øjebliksbilleder, og vi er kun i begyndelsen af den danske epidemi, så billedet kan hurtigt dreje, men jeg er overrasket over, hvor mange relativt unge vi har indlagt – de fleste som sådan ikke i risikogruppen. Det er ikke de helt gamle eller dem med svære risikofaktorer, der præger billedet hos os. Endnu.«

Hjemmelivet

Når han vender hjem til Åbyhøj efter sine vagter, venter en anden form for logistisk udfordring. Hjemmelivet med tre børn i alderen 10, 8 og 6 år samt en hustru, der er praktiserende læge.

»Ja, vi er pressede ligesom de fleste af at jonglere hjemmeskole og job. Vi har fravalgt nød-pasningen, fordi vi fandt det vigtigt at minimere vores børns smittekredse. Jeg har lange vagter og derfor nogle fridage i ugens løb, hvor jeg passer dem. Min kone har også haft nogle enkelte fridage, og derudover har vi enkelte familiemedlemmer, som vi trækker på i denne tid.«

Han frygter hverken at trække smitte med sig hjem – eller med ind i corona-afsnittet.

»Vi er som infektionsmedicinere

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.