Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nye beregninger: Op mod 170.000 jobs sikres ved at genåbne restauranter og detailhandel

Slagsmålet om, hvad der skal genåbnes i de kommende uger, er i fuld gang. Dansk Erhverv er på banen med nye beregninger, der peger på restauranter og detailhandel som en mulig kandidat.

Corona rammer verden
Mange restauranter har lukket ned og satser i stedet på takeaway. De kan muligvis komme foran køen i næste fase af genåbningen. .Foto: Marie Ravn

Man kan sikre ca. 170.000 jobs og skabe produktion for omkring 50 mia. kr., hvis restauranter, cafeer og resten af detailhandlen får lov til at åbne op under den næste fase af genåbningen.

Det viser beregninger fra Dansk Erhverv, som har brugt en metode anvist af De Økonomiske Vismænd.

»Der er rigtig mange jobs på spil i denne del af genåbningen. Hvis man f.eks. åbner op for udeservering eller de store indkøbscentre, er der en ret stor økonomisk gevinst i vente,« siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, der er interesseorganisation for bl.a. restauranter og detailhandel.

Metoden måler branchernes betydning – via de såkaldte input-output tabeller – og beregner den samlede effekt for hele økonomien, hvis de får lov til at vende tilbage til normalen.

En genåbning af forlystelsesparker og fritidsaktiviteter vil ifølge Dansk Erhverv f.eks. sikre yderligere 27.700 beskæftigede, mens en genåbning af teatre, musik og kunst vil sikre 11.400 jobs.

Metoden viser den absolut maksimale effekt af en genåbning - Finansministeriet har selv beregnet, at nedlukningen har bragt i alt 184.000 jobs i fare - og tager ikke højde for eventuelle begrænsninger på restauranter og de store butikker under en genåbning.

Man tager også for givet, at kunderne vender tilbage, som om intet var hændt.

Tallene viser dog ifølge Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, at politikerne er under et stigende pres for at genåbne økonomien.

»Da vi startede, blev der taget vidtgående hensyn til sundhedssektoren. Da vi begyndte at få reelle forhandlinger, er det blevet accepteret, at arbejdspladser også betyder noget,« siger Kjeld Møller Pedersen.

En genåbning vil ifølge Statens Serum Institut med stor sikkerhed dog medføre et højere smittetryk.

Instituttet beregnede forleden, at der var meget høj smitterisiko forbundet med at genåbne forlystelsesparker, natklubber og diskoteker.

Værtshuse, spillesteder og legelande indebar en høj smitterisiko, mens restauranter, cafeer og storcentre kun medførte en middel risiko.

Hvis genåbningen går for stærkt, så risikerer man ifølge Kjeld Møller Pedersen, at politikerne lukker dele af økonomien ned på ny.

»Det sundhedsfaglige bliver hurtigt til politik,« siger han.

Antallet af coronapatienter på landets hospitaler faldt ifølge Sundhedsstyrelsen til 228 tirsdag. Det er mere end en halvering siden toppen i slutningen af marts.

Serum Instituttet beregnede dog forleden, at smittetrykket nu ligger lige omkring 1 – altså at epidemien hverken stiger eller falder i intensitet - og at der kun var et lille råderum for yderligere åbninger.

Regeringen har bedt tre økonomer fra Aarhus Universitet om at komme med anbefalinger til genåbningen, der både tager hensyn til smittefare og effekten på samfundsøkonomien.

De ventes at aflevere deres anbefalinger til regeringen onsdag.

»Det kan godt være, økonomien peger på at åbne op for barer og indkøbscentre, men sundheden trækker ned og ændrer på ranglisten,« siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

»I sidste instans er der nogle politikere, der skal træffe deres beslutning,« fortsætter han.

BRANCHENYT
Læs også