Økonomi

Nationalbanken om brandvarmt boligmarked: »Der er behov for tiltag nu«

I en ny analyse kommer Nationalbanken igen med en opfordring om et indgreb på boligmarkedet.

Artiklens øverste billede
Der er behov for indgreb på boligmarkedet, lyder det fra Nationalbanken. Foto: Joachim Adrian

Politikerne bør gribe ind over for udviklingen på boligmarkedet. Sådan lyder opfordringen nu igen fra Nationalbanken. Denne gang kommer opfordringen i en særskilt analyse i forbindelse med Nationalbankens prognose for den danske økonomi.

»Der er behov for tiltag nu, der kan øge robustheden på boligmarkedet,« skriver Nationalbanken i analysen, hvor der bl.a. bliver peget på tiltag som krav om afdrag for boligejere med størst gæld samt at rentefradraget skal have en lavere skatteværdi.

»Det vil mindske sårbarheden på boligmarkedet og styrke robustheden af dansk økonomi i dag og i fremtiden,« lyder det fra Nationalbanken.

Det er ikke første gang, at Nationalbanken taler for et indgreb på boligmarkedet. Det har Nationalbanken gjort af flere omgange og af flere kanaler. Det er f.eks. sket via en kommentar til de økonomiske vismænds rapport. I analysen påpeger Nationalbanken, at prisstigningerne under coronakrisen har været usædvanlige.

»Priserne er steget betydeligt, til trods for at nedlukninger af samfundet har ført til store, midlertidige økonomiske tilbageslag. Prisstigningerne har været større, end hvad udviklingen i f.eks. renter og indkomster tilsiger,« skriver Nationalbanken.

De seneste tal fra boligsiden.dk fra viser, at priserne på de tre ejendomskategorier huse, ejerlejligheder og sommerhuse er steget med mere end 15 pct. fra maj i fjor og frem til og med maj i år. Huspriserne er steget 15,7 pct., ejerlejligheder med 17,9 pct., mens priserne på sommerhuse er steget med 26,4 pct.

»På dele af boligmarkedet har det høje tempo allerede nu ført til tegn på risikoopbygning. Især i København og omegn er udlånet stigende, samtidig med at priserne her er steget mest. Opbygning af risici, som følge af udviklingen i København og omegn samt andre større byer, kan brede sig til resten af landet. Det giver anledning til skærpet opmærksomhed,« skriver Nationalbanken.

Analysen fra Nationalbanken kommer dagen efter, at Det Systemiske Risikoråd kom med en henstilling til regeringen om at indføre nye tiltag for at bremse udviklingen på boligmarkedet ved at indføre en regel om, at de danske boligejere ikke skal kunne optage afdragsfrie boliglån, hvis deres belåningsgrad ligger over 60 pct.

»Initiativets primære sigte er at gøre boligejerne mere robuste og derigennem også øge robustheden af banker og realkreditinstitutters balancer. Rådet vurderer, at det fremlagte tiltag adresserer systemiske risici på de segmenter af boligmarkedet, hvor der især er tegn på risikoopbygning,« lød det i en pressemeddelelse fra Det Systemiske Risikoråd.

Henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd blev dog skudt ned af både regeringen og flere partier på Christiansborg.

»Regeringen har en forventning om – på lige fod med de økonomiske vismænd – at priserne dæmpes igen på grund af genåbningen af samfundet og forventningen om stigende renter. Derfor har vi ikke planer om et indgreb på boligmarkedet,« lød det i en skriftlig udtalelse fra erhvervsminister Simon Kollerup.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.